Brylluppet holder med sine gamle traditioner fortsat kvinden i en traditionel kønsrolle som den hvide, smukke og yndige brud. Samtidig er det typisk faderen, der fører sin datter op ad kirkegulvet for at overdrage hende til hendes kommende mand. Denne tradition ønsker svenske socialdemokrater nu at forbyde

27. august 2024
Af Anne-Mette Barfod, Powerkvinderne
I Sverige har Socialdemokraterne foreslået et forbud mod det traditionelle ritual, hvor faderen fører bruden op ad kirkegulvet og "giver" hende væk til brudgommen. Dette ritual ses af nogle som en rest fra en svunden tid, hvor kvinder blev betragtet som mandens ejendom, og hvor ægteskabet var en transaktion mellem to familier. De svenske socialdemokrater argumenterer for, at dette ritual ikke hører hjemme i et moderne, ligestillet samfund, da det symboliserer kvindens underordnede rolle.
Forslaget om forbud har ifølge Berlingske udløst en debat i Sverige om traditionens betydning og relevans i dag. Modstandere mener, at det bør være op til brudeparret selv at bestemme, hvordan de vil fejre deres bryllup, og at et forbud er unødvendigt og indgribende. Tilhængere ser det som et vigtigt skridt i retning af at fremme ligestilling og bryde med patriarkalske traditioner.
Den perfekte bryllupsdag
Det er kun få dage siden, jeg faldt jeg over en artikel fra Kongsgaard Bridal, der blandt andet sælger brudekjoler. Her står at læse:
"Kvinder former deres perfekte bryllupsdag. Fra tidlige drømme om det ideelle bryllup til praktiske overvejelser omkring traditioner og moderne trends".
Samtidig nævner artiklen "de vigtige valg, som kvinder står over for, såsom at finde den perfekte brudekjole og vælge de rigtige brudepiger".
Når jeg læser artiklen, står det klart, at det tilsyneladende primært er kvindens opgave at iscenesætte brylluppet. Selv om kvinders ligestilling og selvstændighed er på dagsordenen hver dag i mediebilledet, tyder meget på, at vi hænger fast i nogle meget gamle ritualer og forventninger, når det kommer til den store bryllupsdag. Det ser vi nogle meget konkrete eksempler på i dokumentaren 'Gift ved første blik', hvis 10. sæson netop har fået præmiere på DR. Her er mange af brudene klædt i smukke prinsessekjoler, og mange af kjolerne er hvide.
Ritualer fra en svunden tid
Jeg har selv stået brud et par gange i hvide kjoler, og da jeg første gang blev gift som 29-årig, blev min ægtemand og jeg fragtet standsmæssigt i en lånt Mercedes fra receptionen til bryllupsfesten på Bernstorff Slot a la prinsesse for en dag. Dengang var jeg ikke så bevidst om, hvor traditionel iscenesættelsen var, og så alligevel: Jeg havde godt nok en hvid kjole, som jeg selv havde syet, men valgte postkasserøde sko og en sort hat, der var pyntet med både thaisilke, røde roser, mus, edderkopper og en stor flagermus. Jeg tror ganske enkelt ikke, at min indre rebel helt kunne identificere sig med den hvide marengsdrøm.
Som de svenske socialdemokrater påpeger, stammer mange af de bryllupstraditioner, vi fortsat dyrker, fra en tid, hvor kvinder ikke havde samme rettigheder som mænd. Da jeg blev gift, var det helt efter traditionen min far, der førte mig op af kirkegulvet og rituelt overdrog mig til min kommende mand. Traditionelt har bruden også fået ægtemandens navn, og det var også ved den lejlighed, at jeg kom til at hedde Barfod. At jeg tog hans efternavn havde dog også en del at gøre med, at jeg kunne lide navnet Barfod bedre end det efternavn, jeg havde fået fra min fædrene slægt ved dåben.
"En af de mest betydningsfulde dage i en kvindes liv"
Der er ingen tvivl om, at brylluppet for de fleste af os er en vigtig begivenhed, hvor vi fejrer kærligheden, men Kongsgaard Bridal tager dette til next level og skriver:
"Brylluppet er ofte en af de mest betydningsfulde dage i en kvindes liv, og mange kvinder har drømt om denne dag siden barndommen".
Selv om kvinder i dag har overhalet mænd hele vejen gennem uddannelsessystemet, lever drømmen om at være en smuk prinsesse for en dag tilsyneladende stadig. Måske på grund af sociale forventninger, som vi alle vokser op med: Forventninger om, at vi en dag skal gifte os og stifte familie. Set i det lys, er den smukke brudekjole er ikke bare tøj, det er en uniform, der viser, at bruden har opnået noget vigtigt - og ikke ender som pebermø.
Sociale medier og populærkultur
Instagram og Pinterest er fyldt med billeder af perfekte bryllupper, hvor alt ser ud til at være taget direkte ud af en romantisk film. Det sætter barren højt for det øjeblik, hvor både brud og brudgom træder ind i en kulturarv, som er fyldt med symbolske handlinger og ritualer, der føles både trygge og betydningsfulde.
Når det traditionelle bryllup både tiltrækker og fastholder os i en ramme, hvor gamle kønsroller stadig spiller en rolle, er det måske ikke så underligt, at mor efterfølgende tager hovedparten af barslen, går på deltid, bærer 'the mental load' og har det primære ansvar for barns sygedage, hvilket bremser hendes karriere, udløser lavere løn og fører til en dårligere pension. Set i det lys, skal vi nok overveje en ekstra gang, hvad vi i virkeligheden siger 'ja' til, når vi står der ved alteret eller på rådhuset.
Som der står at læse i slutningen af artiklen fra Kongsgaard Bridel:
"Afslutningsvis er det vigtigt at huske, at brudekjolen ikke kun er en beklædningsgenstand, men et symbol på en vigtig livsrejse."







