Hvis du er vokset op med en narcissistisk forælder, har det sat dybe spor i dit selvbillede, dine relationer og måske din evne til at mærke dine egne behov. Men der er håb, og det første skridt er at forstå, hvad du har været igennem
Du troede måske, at din barndom bare var lidt streng. At dine forældre bare havde høje forventninger. Men hvad nu hvis den kærlighed, du fik, var betinget af præstation? Hvad nu hvis du aldrig rigtig følte dig god nok?
At vokse op med en narcissistisk forælder er som at leve i et konstant spil om opmærksomhed, hvor reglerne hele tiden ændrer sig – og du aldrig kan vinde.
To sider af samme forælder
Dr. Seth Meyers, amerikansk psykolog og specialist i narcissistisk personlighedsforstyrrelse. I en video på Youtube med titlen Raised By a Narcissist - The Signs beskriver han narcissisten som en person med to ansigter: det ydre og det indre. Overfladen er selvsikker, charmerende og kontrolleret – det billede, narcissisten ønsker at vise verden. Men bag facaden gemmer sig en dyb usikkerhed og frygt for ikke at være elsket.
Denne indre konflikt bliver tydelig i relationen til barnet, som ofte bliver reduceret til en forlængelse af narcissistens egen identitet. Hvis barnet klarer sig godt, styrker det forælderens image. Hvis barnet fejler, bliver det ignoreret, kritiseret eller endda afvist.
"Kærligheden er betinget," siger Meyers.
"Barnet lærer hurtigt, at det kun bliver set og elsket, hvis det præsterer – hvis det passer ind i forælderens ønskede billede."
Voksne børn med tomhed indeni
De langsigtede konsekvenser af at vokse op med en narcissistisk forælder kan være ødelæggende – og svære at identificere. Mange voksne børn af narcissister går rundt med en konstant følelse af ikke at være gode nok. De overpræsterer, straffer sig selv indvendigt og tiltrækkes igen og igen af relationer, hvor de bliver behandlet dårligt.
Ifølge Meyers skyldes det en grundlæggende programmering fra barndommen:
“Hvis du ikke blev elsket betingelsesløst som barn, hvorfor skulle du forvente det som voksen?” spørger han retorisk. Mange overkompenserer ved at jage succes, bekræftelse og perfektion, i håbet om, at de til sidst vil føle sig værdifulde.
Derudover er det ikke unormalt, at børn af narcissister selv udvikler narcissistiske træk – for det er den adfærd, de har lært. Enten viderefører de den, eller også søger de mod partnere, der udviser den samme kolde, krævende adfærd, som de kender fra deres barndom.
Vejen ud af usynligheden
Det vigtigste budskab fra Meyers er, at der er håb. Men det kræver mod – og selvindsigt. Det første skridt er at erkende, at du er blevet opdraget i et miljø, hvor kærlighed ikke var betingelsesløs. Dernæst handler det om at bryde mønstrene.
Terapi er et af de mest effektive redskaber, men det kan også være et godt venskab, en støttende mentor eller bare det at begynde at læse om narcissisme og barndomstraumer.
“Du skal begynde at være ærlig omkring, hvordan du har haft det,” siger Meyers.
“Objektive mennesker omkring dig kan hjælpe dig med at se, at det, du blev udsat for, ikke var normalt – og ikke var din skyld.”
Men hvad så med konfrontationen? Skal man sige det til sine forældre? Ikke nødvendigvis. Narcissister har nemlig ekstremt svært ved at tage ansvar for noget som helst. De har brugt hele deres liv på at opbygge en ufejlbarlig facade, og enhver indrømmelse kan føles som en trussel mod deres selvbillede.
“Du kan bruge din energi bedre andre steder,” forklarer Meyers.
“Find ud af, hvad du selv har brug for. Og giv dig selv lov til at mærke dine egne følelser – inklusiv vrede, sorg og længsel.”
Du er ikke alene – og det er aldrig for sent
Det er vigtigt at huske, at narcissistiske forældre ikke nødvendigvis er onde mennesker. De er ofte selv ofre for en opvækst, hvor magt og kontrol erstattede omsorg og kærlighed. Men deres sår må ikke blive dine.
Meyers slutter med en opfordring til at turde være sårbar. At give slip på ideen om at skulle være stærk hele tiden:
“De mest imponerende og lykkelige mennesker i verden,” siger han, “er dem, der kan sige: ‘Jeg ved det ikke’ eller ‘Måske tog jeg fejl’. Det kræver styrke at vise svaghed.”
Så hvis du sidder med følelsen af, at noget i din barndom ikke stemmer – så stol på det. Det er aldrig for sent at bryde med gamle mønstre og begynde at leve et liv, hvor du ikke hele tiden skal bevise, at du er værd at elske. For det er du allerede.
Narcissisme findes på en skala, og vi har alle træk af det. For de fleste handler det om et naturligt behov for anerkendelse. Kun få udvikler en egentlig narcissistisk personlighedsforstyrrelse, hvor empati og selvindsigt næsten er fraværende.
