Økonomisk vold er en overset, men anerkendt form for partnervold. Den handler ikke om penge i sig selv, men om magt – når økonomien bruges til at kontrollere, straffe eller fastholde en partner i afhængighed. Det skriver Anne-Mette Barfod, som er aktuel med bogen 'Økonomisk partnervold - når penge bliver et psykologisk magtmiddel'
Af Anne-Mette Barfod
Forfatter og stifter af Powerkvinderne
17. august 2025
Siden Berlingske for en uge siden bragte et interview med mig om min kommende bog 'Økonomisk vold – når penge bliver et psykologisk magtmiddel' (udkommer 28. august på forlaget Frydenlund), har jeg hørt fra mange, som er udsat for denne form for partnervold. De fortæller, hvor taknemmelige de er for, at emnet får fokus, fordi de igen og igen oplever, at de ikke bliver troet, ikke bliver taget alvorligt, møder uvidenhed og står alene i en ulige, økonomisk magtkamp.
I flere kommentarspor kan jeg se, at mange avislæsere har svært ved at forstå, at økonomisk vold overhovedet findes. Derfor er det så vigtigt, at vi får budskabet ud. En spurgte endda, om det handlede om at kaste mønter efter hinanden. Desværre er virkeligheden langt mere alvorlig.
Det handler om magt og kontrol
Partnervold handler altid om magt og kontrol – og penge kan blive et effektivt våben. Når man nægtes adgang til egne penge eller står i dyb gæld, er man reelt fanget i en form for husarrest. Økonomisk vold gør det ekstra svært at bryde fri, fordi konsekvenserne kan være uoverskuelige. Og volden stopper sjældent ved et brud: bodelingen kan trække ud i årevis, mens voldsudøveren bruger økonomien til at presse yderligere.
En kvinde skrev til mig i denne uge om en samtale, hun havde med en veninde på Strandvejen i Hellerup. Hendes veninde, der bar tørklæde, sagde:
“Det er sjovt; jeg har tørklæde på, og pr. definition tror folk, at jeg er undertrykt. Du har langt, lyst hår og ligner en frigjort kvinde i dit ægteskab. Men i virkeligheden er det dig, der er den undertrykte.”
En form for undertrykkelse
Økonomisk vold er en form for undertrykkelse. Organisationen Lev Uden Vold, skriver i et opslag på Facebook, at økonomisk vold både er anerkendt i dansk lovgivning og i Europarådets Istanbulkonvention: Det handler ikke om penge i sig selv, men om magt, når økonomi bruges til at kontrollere, straffe eller fastholde en partner i afhængighed.
Vi er nødt til at se i øjnene, at magtbalancen i et parforhold ikke kun handler om kærlighed, men også om økonomisk frihed til at forlade den voldelige partner. Økonomisk vold kan ramme alle – men er stadig alt for usynlig.
Derfor skal vi som samfund blive langt bedre til at beskytte mennesker mod økonomisk partnervold og - som tænketanken Justitia anbefaler i sin rapport om økonomisk partnervold fra 2023 - gøre et lettere for voldsudsatte at få gældssanering og opnå økonomisk genoprejsning.
Den finansielle sektor, politikere og myndigheder
Det er nødvendigt, at vi får ikke bare pengeverdenen, men også advokater, jurister, politi, dommere, inkassobureauer, politikere og Gældsstyrelsen m.fl. i tale.
Alt for ofte kommer den finansielle sektor og offentlige myndigheder uforvarende til at gå voldsudøverens ærinde, når den voldsudsatte drukner i rykkere, inkassovarsler, fogedsager, udlægsforretninger, retssager og en bodeling, der kan trække ud i årevis.
Anne-Mette Barfod er cand.polit og kommunikationsrådgiver. Hun startede Powerkvinderne i 2009, Psykiskvold.dk i 2015 og Pengevold.dk i 2022. Hun er økonom og aktuelt med bogen 'Økonomisk vold – når penge bliver et psykologisk magtmiddel' (udkommer 28. august på forlaget Frydenlund). Hvis du - eller en, du kender - er udsat får psykisk eller økonomisk vold, kan du følge Powerkvinderne side om emnet på Facebook.
