Venstres næstformand Inger Støjberg skriver på sin Facebookvæg, at sexisme-debatten er gået ”helt over gevind”, og at alle bør kunne tage et "godt gammeldags kompliment". Om hun har ret afhænger af, om vi befinder os i rød, gul eller grøn zone
Når flirten på jobbet er i 'grøn zone', føler begge parter føler sig set og respekteret, og ingen føler, at deres grænser bliver overskredet.
25. september 2020
Af cand.polit Anne-Mette Barfod og psykolog Signe Hegestand
Vi har alle som mennesker brug for at blive respekteret på jobbet og mødt i øjenhøjde af dem, vi samarbejder med, uanset om vi er topchefer, rengøringsassistenter, salgskonsulenter eller akademiske analytikere.
Desværre har hver femte kvinde været udsat for seksuel chikane på jobbet, hvilket vil sige, at hun har oplevet episoder på arbejdspladsen, hvor hun ikke har følt sig respekteret og mødt i øjenhøjde som den professionelle medarbejder, hun er.
Mænd kan fortælle om tilsvarende oplevelser, og uanset køn er det noget, arbejdsgiverne må tage seriøst, for her taler vi om et alvorligt arbejdsmiljøproblem, som både skader den enkelte medarbejder, kulturen i virksomheden, tilliden til ledelsen og i sidste ende bundlinjen.
Siden tv-vært Sofie Linde i slutningen af august under Zulu Awards fortalte, om, hvordan hun har været udsat for sexisme, er bølgerne gået højt i debatten, og debatten er interessant, for i virkeligheden handler den om, hvor grænsen går mellem uskyldig flirt, smålumre tilnærmelser og grænseoverskridende adfærd i form af magtmisbrug og seksuelle overgreb:
- Uskyldig flirt: Den uskyldige flirt har altid eksisteret, og så længe den foregår med gensidig respekt, hører den til i grøn zone. Det er her, hvor begge parter føler sig set og respekteret, og ingen føler, at deres grænser bliver overskredet. Det er også her, hvor empatien er størst, fordi den person, som flirter med en kollega, er opmærksom på, om han eller hun bryder sig om det - eller hellere er fri. Det er sådan, enhver flirt kan starte også udenfor jobbet, og det er i denne grønne zone, at det kan være ok at sige til en kollega, at han eller hun ser godt ud med sin nye frisure og derefter fornemme, om kollegaen tager godt imod komplimenten. Det er denne grønne zone, som Venstres næstformand taler om, når hun siger, at der må være plads til et ’godt gammeldags kompliment’. Om der så er plads til dette ’gode gammeldags kompliment’ afhænger af modtageren og ikke af Støjbergs egen subjektive grænsesætning i forhold til komplimenter og seksuelle tilnærmelser. Basalt set er det grænseoverskridende, når kvinder, der står frem, bliver kaldt sippede eller snerpede, for det er at presse egne subjektive grænser ned over hovedet på andre og glemme respekten for den enkelte kvindes personlige oplevelser.
- Smålumre tilnærmelser: Når det kommer til smålumre bemærkninger, bevæger vi hos hurtigt i retning af ’gul zone’. Det kan være pågående bemærkninger om ’din røv’ eller små uønskede berøringer eller platte jokes. Vi er her i en zone, hvor advarselslamperne begynder at blinke. Derfor skal de mennesker, der tillader sig selv at komme med smålumre bemærkninger finde deres egen, indre kritiker frem, se sig selv i spejlet og spørge sig selv, om det er ok, at tale om en kvindelig kollegas ’røv’ direkte til hende eller bag hendes ryg. Smålumre bemærkninger kan være ok, hvis kvinden – eller manden – er med på legen, men hvis der er tale om en kollega, befinder vi os i gul zone, hvor der er ekstra stort behov for at udvise empati og fornemme, om kollegaen har det godt eller skidt med kommentarerne. Hvis du er en ældre mand, og hun er en yngre kvinde, kan du som hovedregel godt gå ud fra, at du allerede er i gul zone og godt på vej mod rød. Da filmproducent Peter Ålbæk blev beskyldt for sexchikane, udtalte han: "Jeg skal sige, jeg har ingen interesse i underkastelse og ydmygelse. Men jeg er interesseret i at være grænsesøgende, også helt op til den røde streg". Med denne udtalelse viser Ålbæk, at han er i gul zone og på vej mod rød.
- Grænseoverskridende adfærd: I rød zone er vi ovre i den kategori, hvor der er tale om krænkelser og magtmisbrug. Det er subjektivt, hvornår et menneske føler sig krænket, og debatten viser i øjeblikket, at der er mange, som har svært ved at acceptere dette. Derfor bruger flere debattører – blandt andet Pia Kjærsgaard – metoden ’victim blaming’ mod de mange kvinder, der i øjeblikket stiller sig frem, fordi de føler sig udsat for sexisme. De får at vide, at de er for sarte, at det er deres egen skyld og det, der er værre. Men det er ikke forbudt at være sart, og det er sundt at drage omsorg for sig selv og sætte personlige grænser for, hvad du som menneske vil stå model til. Vi har alle hver især ret til at gå på arbejde som professionelle mennesker, uden at vores krop og seksualitet skal være en del af arbejdsdagen. I rød zone taler vi ikke bare smålumre bemærkninger, men også andre typer af grænseoverskridende adfærd, som den murer Mette Schak Dahlmann beskriver, når hun fortæller, hvordan hun fik at vide, at hun skulle give fem mænd blowjobs. Det er også i denne zone, at der kan være tale om fysiske overgreb og trusler.
Det store spørgsmål er så, hvem det er, der afgør hvilken zone, der er tale om. Det er den person, som føler, at hans eller hendes grænser bliver overskredet, og her kan der være kulturelle forskelle på, hvad kvinder og mænd finder acceptabelt. Det som en mand kan se som "drengerøvshumor", kan af en kvinde bliver opfattet som sexchikane.
Normalt er det så også den krænkede persons opgave at sige stop eller markere, at grænsen er nået. Problemet er bare, at det kan være virkelig svært, specielt hvis der er tale om en magtrelation på jobbet - eksempelvis mellem den unge elev og den midaldrende salgschef. Det er derfor, at magtfulde mennesker, der flirter med medarbejdere længere nede i hierakiet, meget hurtigt ryger direkte ind i gul og rød zone. Det er nemlig her, at det kan være farligt og direkte risikabelt for offeret at sige fra. Du risikerer nemlig at miste dit job.
