Det er direkte skadeligt for børn, at psykisk vold i familierelationer, forældrefremmedgørelse, følelsesmæssig umodenhed og narcissisme ikke bliver opdaget og taget nok alvorligt i det etablerede system - i kommuner, Familieretshuset og ved domstolene
Af Mille Dalsgaard, Barndomskriger.dk
Da jeg var barn, var der ingen hjælp at hente, og ingen kom og reddede hverken mig eller mine søskende fra vores forældre. Systemet kiggede for det meste bare den anden vej, for mine forældre fremstod udadtil med en pæn facade. Den psykisk vold var usynlig for andre end os børn.
Selv om det var slemt dengang i min barndom, står det i dag på mange måder værre til. Problemet er, at myndighederne uforvarende kommer til at støtte følelsesmæssigt umodne og narcissistiske forældre, som traumatiserer deres børn.
Det er situationen, når børn er udsat for psykisk vold og forælderfremmedgørelse samtidig med, at sagsbehandlere i kommunernes familieafdelinger ikke gennemskuer problemerne. Det samme sker i Familieretshuset og ved domstolene.
Problemet er, at den psykiske vold er usynlig, og derfor er det ufatteligt svært at bevise, når børn er udsat for forældrefremmedgørelse og andre former for psykologiske overgreb.
"Vi skal fjerne flere voksne fra børnenes liv"
Igen og igen er der eksempler på, hvordan offentlige myndigheder gør det muligt for følelsesmæssigt umodne og narcissistiske forældre at traumatisere deres egne børn.
Mange sagsbehandlere mangler ganske enkelt indsigt i og viden om, hvad psykisk vold er. På den måde er systemet med til at producere barndomskrigere, der som jeg må kæmpe både i barndommen og i voksenlivet med traumatiske barndomsoplevelser.
For mig er det betydningsfuldt at dele mine egne oplevelser med mennesker, der kan identificere sig med at være barndomskrigere. Selv om jeg ikke er uddannet psykolog eller psykoterapeut, har jeg i mange år uddannet mig, læst bøger og sat mig ind i barndomskrigernes problematikker, og den viden bruger jeg til at hjælpe og støtte voksne barndomskrigere.
For ikke så længe siden havde jeg en gruppesession med et hold voksne, og her var der en deltager, som var vokset op hos meget skadelige forældre. Denne indsigtsfulde kvinde stillede mig spørgsmålet til en million:
”Vi er i dag så gode til at fjerne børn og skille søskende ad. Men hvornår bliver vi gode til at fjerne de voksne?”
Den uhyggelige virkelighed i Danmark, er ikke for børn
I årenes løb er jeg som psykologisk rådgiver for barndomskrigere blevet rimeligt hærdet, når det kommer til psykisk vold i familier og parforhold. Imidlertid bliver jeg igen og igen overrumplet af afmagt, når jeg hører, hvad umodne og grænseoverskridende forældre kan finde på at udsætte deres børn for.
Når en umoden forælder manipulerer med børn, så de vender ryggen til den anden forælder, er det som en uhyggelig gyserfilm, hvor sandheden bliver forvredet, mens både børn og myndighedspersoner bliver udsat for manipulation. Det virker som en skrækfilm, der ikke er for sarte sjæle, for hvis vi lærer børn, at de ikke kan stole på deres egne oplevelser og følelser, så mister de sig selv og deres egen identitet midt i den psykiske vold. De mister også kontakten til den forælder, som ofte selv har været udsat for vold – og som ikke bliver troet af myndighederne, hverken i kommuner eller i Familieretssystemet.
Når vi ser en gyserfilm på tv, kan vi slukke for den med fjernbetjeningen, men det har børn ikke mulighed for at gøre. Gyserfilmen er deres hverdag, hvor de konstant er bange for at vække den umodne forælders vrede. Denne angst kan få børnene til at vende ryggen til deres anden forælder, hvilket myndighederne blåstempler ud fra devisen: ”Man skal jo lytte til børnene”.
Når myndigheder svigter
For børn er hverdagens gyserfilm virkelighed og monsteret er ægte. Børnene kan ikke slukke for skrækfilmen, og alt for ofte bliver de tvunget af det danske system til at underordne sig og adlyde monsteret. Disse børn tør ikke fortælle deres egen sandhed til myndighedspersoner eller psykologer, for så risikerer de at vække den umodne forælders vrede. Jeg kan ikke forestille mig noget, der er værre for et barn end at vokse op i frygt og vende ryggen til en elsket forælder.
Systemets uvidenhed om psykisk vold har katastrofale konsekvenser både for børn og for de forældre, der prøver at skærme deres børn mod den psykisk voldelige forælder. I et indlæg på Altinget.dk skriver stifter og direktør for Exitcirklen Sherin Khankan og autoriseret psykolog og forfatter Maria Brixtofte sig således: ”Mens politikerne nøler, bliver børn stadig brugt som våben til forældrefremmedgørelse”.
Ifølge Khankan og Brixtofte står vi i en politisk virkelighed, hvor dansk lov ikke anerkender fænomenet som psykisk vold:
"Det gør det svært for ofrene at forstå eller trænge igennem med det, de oplever."
Alt for få voksne til stede
Desværre er der alt for få voksne til stede, som kan række en hjælpende hånd ud til børn, som er udsat for psykisk vold og forældrefremmedgørelse.
De love og procedurer, der har til formål at beskytte børnene, sender børn hjem til forældre, der er psykisk og måske også fysisk voldelige, manipulerende og truende. Det har intet med barnets tarv at gøre, når børn vokser op med trusler og ikke tør sige, hvordan de har det, hverken til sagsbehandleren eller til psykologen i Familieretshuset.
Vi tænker, at alle forældre elsker deres børn og vil dem det bedste, men jeg kan personligt tale med om, at der findes forældre, som er mere eller mindre uinteresserede i deres egne børns ve og vel. For dem handler det ikke om, at deres barn skal have det godt, men om at vinde. Det handler om MAGT!
At de ofrer barnets psyke og helbred på slagmarken er ikke noget, de tænker over eller kan tage sig af. Det er jo aldrig deres skyld og det er altid kun den anden forældre, der er forkert.
Børn står ubeskyttede, mens systemet giver sunde forældre lænker på både hænder og fødder, så de ikke kan forsvare deres egne børn. Nogle forældre vælger sågar at blive hos den følelsesmæssigt umodne og psykisk voldelige forælder simpelthen for at være der til at beskytte deres børn. Disse forældre ofrer deres egen lykke og deres psykiske og fysiske helbred for at skærme deres børn fra den psykisk voldelige forælder.
