Mindst 3.200 mennesker blev udsat for partnervold, som førte til en dom, fra 2020 til 2025. 93 procent var kvinder. Nu vil ligestillingsminister Ane Halsboe-Jørgensen samle indsatsen i en langsigtet strategi mod partnervold og partnerdrab
8. september 2026
Partnervold skal behandles som et samfundsproblem frem for et privat anliggende. Det fastslår beskæftigelses- og ligestillingsminister Ane Halsboe-Jørgensen i et interview med Kristeligt Dagblad.
Udmeldingen kommer samtidig med en ny analyse fra Institut for Menneskerettigheder, der for første gang kortlægger domfældelser for partnervold i Danmark. Mindst 3.200 mennesker blev fra 2020 til 2025 udsat for partnervold i sager, der førte til en dom. 93 procent af ofrene var kvinder og 7 procent mænd.
De dømte sager omfatter blandt andet fysisk og psykisk vold, stalking, trusler, seksualforbrydelser og brud på tilhold. Økonomisk partnervold kan også indgå i sagerne, men kan ikke aflæses særskilt af statistikken. Rapporten nævner blandt andet kontrol over en partners økonomi og lån optaget i partnerens navn. Økonomisk vold er ikke en selvstændig straffelovsovertrædelse, men kan indgå i psykisk vold efter straffelovens § 243.
Dommene fortæller imidlertid kun en lille del af historien. Befolkningsundersøgelser anslår ifølge Institut for Menneskerettigheder, at mellem 50.000 og 100.000 mennesker udsættes for partnervold om året. Undersøgelser finder, at kun mellem 5 og 19 procent af partnervolden kommer i politiets søgelys, mens en endnu mindre andel ender med en dom. Mindst 530 personer om året udsættes for partnervold, hvor gerningspersonen bliver dømt.
Danmark mangler viden om vejen fra anmeldelse til dom
Et af problemerne er, at Danmark mangler systematiske data om relationen mellem offer og gerningsperson. Det gør det umuligt at følge sagernes gang i retssystemet – fra anmeldelse til dom.
Danmark er ifølge analysen et af syv europæiske lande, som ikke har systematisk politistatistik over partnervold. I blandt andet Sverige og Finland offentliggør myndighederne hvert år statistik over anmeldt partnervold.
Manglen på data får Institut for Menneskerettigheder til at anbefale en evidensbaseret, langsigtet national strategi med klare mål og indikatorer. Instituttet anbefaler også et statsligt organ, der får ansvar for at koordinere og overvåge indsatsen, samt systematisk indsamling og offentliggørelse af kønsspecifikke data om partnervold samt vold og drab mod kvinder.
Volden rammer også børnene
Analysen gør også konsekvenserne for børn synlige. Mindst 3.700 børn oplevede fra 2020 til 2025, at en forælder blev udsat for partnervold i en sag, der førte til dom. Det svarer til mindst 615 børn om året.
Tallene er minimumstal. KROG-registeret, som analysen bygger på, kan ifølge Institut for Menneskerettigheder ikke identificere alle partnerrelationer. Instituttet vurderer, at registeret ikke identificerer partnerrelationen i 25 til 45 procent af de domfældelser, hvor der faktisk er en partnerrelation.
"Partnervold er ikke noget privat, som vi skal håndtere hver især. Det er et meget omfattende og vedvarende samfundsproblem med meget store omkostninger for både den enkelte og samfundet," siger Ane Halsboe-Jørgensen til Kristeligt Dagblad.
Regeringen vil nu udvikle den langsigtede strategi på tværs af blandt andet sundheds-, social- og retsområdet. Målet er blandt andet at opdage volden tidligere.
"Den store succes er at forebygge, at volden sker. Vold i hjemmet giver ar på sjælen hos både børn og voksne," siger ligestillingsministeren til Kristeligt Dagblad.
