Kriminalpsykolog Charlotte Kappel advarer om en skjult form for partnervold, der især rammer kvinder i middel- og overklassen. Økonomisk vold handler ikke om penge, men om magt, kontrol, manipulation - og frygten for at miste alt
Af Anne-Mette Barfod
”Indenfor forskningsverdenen er der mange definitioner på økonomisk vold, men umiddelbart handler det om, at man holder nogen i et jerngreb. Det er som en trussel og en sort sky, der hænger over hovedet på den voldsudsatte. Du kan ingenting, og du har ikke nogen frihed til at gøre det, du gerne vil.”
Sådan lyder det fra kriminalpsykolog, forsker og profileringsekspert, Charlotte Kappel. Hun har specialiseret sig i psykopati og brandstiftelse og i at kortlægge personlighedstræk hos kriminelle.
”Vi forbinder ofte økonomisk vold med noget meget voldsomt – det er det billede, vi får fra film og medier. Derfor tænker mange voldsudsatte, at det er vi nok ikke udsat for. Det samme gælder stalking. Det bliver ofte afvist som: 'Han er jo bare lidt for glad for hende.'”, påpeger kriminalpsykologen.
”Vi har en tendens til at tænke, at det vi selv – eller andre – oplever, nok ikke er så alvorligt. Det er en diffus størrelse. Jeg er dog ret sikker på, at økonomisk vold sker langt oftere, end vi tror, og at mørketallet er enormt.”
Middel- og overklassemiljøer
"Økonomisk vold rammer en helt anden gruppe end dem, vi normalt forbinder med partnervold. Det handler ofte om middel- og overklassemiljøer, hvor den voldsudsatte er vant til en vis levestandard. Du kan ikke true nogen økonomisk, hvis de i forvejen kun lige har det, der skal til for at overleve. Der skal være noget at miste – noget at holde tilbage. Her taler vi om mennesker med en anden livsform, hvor trusler handler om adgang til penge, tryghed og status. Det er en anden slags kontrol", påpeger Charlotte Kappel.
Den økonomiske vold rammer ofte kvinder med en vis levestandard, som har gået hjemme eller måske arbejdet deltid. De er sat økonomisk skakmat, fordi de ikke tjener nok til at forsørge sig selv og deres børn, og samtidig har en vis levestandard:
”Det kan ikke lykkes på samme måde at udsætte en kvinde for økonomisk vold, hvis hun tjener sine egne penge.”
For rigtig mange kan det ifølge Kappel være svært at forstå, hvordan det er muligt at blive udsat for økonomisk partnervold, men som andre former for partnervold, kommer volden snigende.
Fra psykisk vold til økonomisk kontrol
"Et parforhold starter ikke med økonomisk vold. Gerningspersonen begynder langsomt med at tage kontrollen. Det kan være med ord, hentydninger - små ting, der skaber en følelse af uvirkelighed. Og selv kvinder, der sagtens kan klare sig selv, bliver påvirket”, fortæller Charlotte Kappel.
”Den psykiske vold glider let over i økonomisk kontrol, som er en raffineret form for vold. Vi forbinder denne form for vold med dem, der har lidt mere på kistebunden. Dem, som har gode, solide facader, som kan være svære at kigge igennem. Facader, som vi for eksempel kan se i velhaverkvarterer som Hellerup, Charlottenlund og Klampenborg.”
De flotte facader gør, ifølge Kappel, at parforholdet og familielivet udefra ser fint ud:
”Men der kan foregå noget bag facaden, som kan være virkelig voldsomt. Det er psykisk terror, trusler og det usagte, der kan ligge mellem to mennesker. Denne terror kan nedbryde den voldsudsattes selvværd.”
Økonomisk tunge drenge
”I nogle af de store palævillaer med glaseret tegl bor der nogle tunge drenge med megastore indkomster. Det kan også være kvinder, men typisk er det mænd, der når til tops i erhvervslivet og tjener de store gager. Nu skal vi undgå stereotyper, men nogle af disse succesrige mennesker har nogle karaktertræk, som ikke er helt fine. Hvis du skal til tops, bliver du nødt til at være mere ligeglad med, at du tramper på andre for selv at nå op”, påpeger Charlotte Kappel.
”Derfor er det heller ikke så overraskende, at nogle af dem, der når helt til tops også er ligeglade med deres nærmeste – deres partner og måske også deres egne børn.”
Kriminalpsykologen gør opmærksom på, at hjemmet for langt de fleste er en tryg base:
”Det er her, vi har vores tryghed, og derfor er det voldsomt at blive udsat for psykisk og økonomisk vold. For den voldsudsatte bliver hjemmet mere og mere utrygt, og hun – eller han – bliver et raslende espeløv, som ikke kan være i fred nogen steder. Den voldsudsatte får aldrig lov til at få den tryghed og hvile, som vi har brug for som mennesker.”
Frygten for at miste status
”Vi kan alle frygte at miste status, men i velhaverkvarterer er statussymboler af central betydning i hverdagen. Det er dem, der gør dig til en del af fællesskabet. Det er de dyre fester, middage og rejser. De fine kjoler og det at gnide albuer med nogle, som er højt på strå. Det er det fine porcelæn, der er fremme.”
Den psykiske og økonomiske vold kan ifølge Charlotte Kappel føles som en trussel mod eksistensen. Som i filmen ’Lykkevej’ fra 2003, hvor Birthe Neumann har hovedrollen som Sara i en fortælling om livsløgne og selvbedrag. Hun bor i en pæn forstadsvilla og har gjort alt ’rigtigt’. Hun er midaldrende, gift og passer sit hjem og sit ægteskab efter bogen. Men hendes verden krakelerer, da hun opdager, at hendes mand er hende utro – og det med deres fælles veninde. I chok og afmagt forlader hun ham og begynder en rejse ind i det liv, hun aldrig har levet. Hun begynder at genopdage sig selv, flytter til et mindre pænt kvarter, får nye bekendtskaber og langsomt begynder hun at slippe de forventninger, som samfundet og hun selv har lagt ned over sit liv. Selv om psykisk og økonomisk vold ikke er temaer i filmen, står Sara i samme situation som mange ofre for økonomisk vold med et spærret dankort:
”Hun mister sin status, sit smukke hjem og rejserne - og datteren vælger at blive boende hos sin far, fordi hun spiller tennis i lokalområdet. På den måde mister hun umiddelbart alt.”
Tårnhøje advokatregninger
”Skilsmissen fra en psykisk og økonomisk voldelig partner kan være dyr. Han – eller hun – har råd til at hyre de allerdyreste advokater. Der er en magtubalance, og den økonomiske vold ligger meget tæt op ad den psykiske vold. Det er det dobbelttydige, som er en måde at få magt på.”
Ifølge Charlotte Kappel bruger den økonomisk voldelig gerningsmand metoden med at tale ned til sin partner. Han – eller hun – får imidlertid langt mere magt med sin placering højt i hierarkiet frem for i bunden af samfundet:
”Vi kender det fra den norske tv-serie ’Exit’, der handler om en gruppe rigmænd, som fastholder deres koner i økonomisk afhængighed. Hvis disse kvinder ønsker at forlade deres mænd, risikerer de i værste fald livet. De risikerer at miste deres børn, fordi manden opfatter børnene som statussymboler. Derfor vil han kæmpe for at få dem.”
De norske milliardærer har nogle karaktertræk, som gør, at mange frygter at sige dem imod. Det er ifølge Kappel lidt ligesom med Trump og Putin:
”Ingen tør at sige dem imod. Alle er bange for konsekvenserne. Derfor er der ingen, som stopper dem, og så bliver de endnu dårligere udgaver af sig selv. Noget af det, der gør os mest elskelige, er modstand. Tyranner skal møde modstand. Nogle børn vokser op i hjem, hvor deres far – eller mor – nærmest er som en krudttønde, der når som helst kan eksplodere. Det er mennesker, der har fået for meget magt – og for lidt modstand.”
Den selvoptagede forælder
”Vi hører om ægteskaber, hvor den ene bag sin partners ryg sætter penge til side på en schweizisk bankkonto. Det er ikke i sig selv økonomisk vold. For at der er tale om økonomisk vold, skal pengene være et magtmiddel i relationen.”
At skjule penge for sin partner handler ifølge Kappel mere om selvoptagethed end om vold:
”Det forbinder jeg med bedrageri, snyd og svindel”, siger Charlotte Kappel. Hun gør opmærksom på, at nogle forældre er så narcissistiske, at de lader deres børn leve i fattigdom efter en skilsmisse, fordi de først og fremmest tænker på selv at få så mange penge som muligt. De kan typisk retfærdiggøre alt, hvad de foretager sig. Måske giver de bare den anden forælder skylden for deres egne handlinger. For dem kan det handle om at udrydde deres ekspartner.”
Det er Charlotte Kappels vurdering, at der er langt flere mennesker med psykopatiske træk, end vi lige går rundt og tror:
”Der er de chefer, som gør livet til et helvede for deres medarbejdere. De er også gode til at justere deres egen løn og til at få andre med på deres ideer. De mennesker er ikke nødvendigvis mere behagelige at være sammen med i hjemmet, end de er på arbejdspladsen. Der sidder mange magtmennesker i det private erhvervsliv med økonomisk pondus.”
