Ny omfattende EU-undersøgelse viser, at økonomisk kontrol og afhængighed spiller en langt større rolle i partnervold end hidtil dokumenteret. Resultaterne peger på behov for helhedsorienterede løsninger, der styrker kvinders økonomiske handlefrihed og forebygger vold på tværs af systemer
31. marts 2026
En ny omfattende EU-undersøgelse dokumenterer, at økonomisk partnervold er et betydeligt og ofte overset problem i Europa. Ifølge rapporten EU gender-based violence survey – Evidence for policy and practice har 20,3 procent af kvinder oplevet økonomisk vold fra en partner, når der anvendes et udvidet målesæt, som bedre indfanger forskellige former for økonomisk kontrol.
Økonomisk vold kan blandt andet bestå i, at partneren forhindrer kvinden i at arbejde, kontrollerer hendes adgang til penge eller begrænser hendes mulighed for at træffe selvstændige økonomiske beslutninger. Rapporten viser samtidig, at økonomisk afhængighed øger risikoen for både psykisk og fysisk vold.
Økonomisk vold optræder sjældent alene. 29,9 procent af kvinder har oplevet psykisk vold fra en partner, herunder ydmygelse, intimidering eller kontrollerende adfærd. Vold i nære relationer består ofte af mønstre af kontrol, som udvikler sig over tid.
Økonomisk vold begrænser frihed og handlemuligheder
Selv om fysisk vold ofte får størst opmærksomhed, viser den nye undersøgelse, at psykisk og økonomisk vold er mindst lige så udbredt og kan have alvorlige konsekvenser for kvinders liv. Vold påvirker både trivsel, arbejdsliv og økonomisk stabilitet og kan føre til langvarig sårbarhed.
Undersøgelsen viser, at 9,8 procent af kvinder har været fysisk skadet af en partner, mens 9,6 procent oplever psykiske konsekvenser. Vold påvirker også arbejdslivet: 17,6 procent har haft behov for sygefravær, og 30,8 procent har haft vanskeligt ved at udføre daglige aktiviteter som følge af volden.
Når økonomisk kontrol begrænser adgang til indkomst og opsparing, kan det samtidig gøre det vanskeligere at opnå økonomisk selvstændighed og skabe et stabilt fundament for fremtiden.
Tallet er højere end tidligere målinger
Tallet på 20,3 procent er højere end tidligere EU-opgørelser. Det skyldes, at undersøgelsen anvender et mere præcist målesæt, som bedre indfanger forskellige former for økonomisk kontrol i nære relationer. Når kvinder bliver spurgt mere konkret til fx begrænsning af adgang til penge, kontrol med økonomiske beslutninger eller hindringer for at arbejde, viser det sig, at økonomisk vold er mere udbredt end hidtil dokumenteret.
Rapporten viser samtidig, at økonomisk afhængighed øger risikoen for andre former for vold. Kvinder, der er økonomisk afhængige af deres partner, oplever markant højere forekomst af både psykisk og fysisk vold end økonomisk uafhængige kvinder.
Det tyder på, at økonomisk vold ikke blot er et enkeltstående problem, men en del af et bredere mønster af kontrol, som kan begrænse kvinders handlefrihed over længere tid.
Vold hænger sammen på tværs af livsområder
Undersøgelsen viser også, at vold ofte ikke anmeldes. Kun 6,1 procent af kvinderne har anmeldt fysisk eller seksuel vold fra en partner til politiet. Frygt, skam, selvbebrejdelser og manglende tillid til systemet er blandt de hyppigste årsager.
Direktør for European Union Agency for Fundamental Rights, Sirpa Rautio, understreger, at vold mod kvinder fortsat er et brud på grundlæggende rettigheder, og at normalisering eller ignorering af vold afspejler systemiske svigt i beskyttelsen af kvinders sikkerhed og ligestilling.
Økonomisk afhængighed kan gøre det vanskeligere at forlade en voldelig relation, fordi manglende adgang til økonomiske ressourcer kan begrænse mulighederne for bolig, rådgivning og juridisk bistand.
Digitalisering kan samtidig forstærke kontrol. 10,2 procent af EU's kvinder har oplevet, at en partner har overvåget deres færden via teknologi, hvilket viser, hvordan nye teknologier kan indgå i mønstre af kontrol og afhængighed.
Behov for helhedsorienterede løsninger
Rapporten peger tydeligt på behovet for en helhedsorienteret indsats. Vold mod kvinder er et strukturelt problem, som berører flere samfundsområder samtidig. Effektiv forebyggelse kræver derfor sammenhæng mellem lovgivning, sociale indsatser, økonomisk rådgivning, arbejdsmarkedspolitik og sundhedstilbud.
Direktør for European Institute for Gender Equality, Carlien Scheele, fremhæver, at resultaterne bør bruges som en køreplan for beslutningstagere, hvor forebyggelse, tidlig indsats og specialiserede tilbud med fokus på den voldsudsattes behov bliver en integreret del af indsatsen.
Rapporten understreger også, at psykisk og økonomisk vold bør forstås som mønstre af adfærd frem for enkeltstående hændelser, hvilket stiller krav til både lovgivning og praksis.
Strukturel indsats kan styrke ligestilling og økonomisk frihed
Undersøgelsen bygger på mere end 114.000 interviews i EU’s medlemslande og giver et solidt datagrundlag for fremtidige politiske tiltag.
Når hver femte kvinde i Europa har oplevet økonomisk partnervold, peger det på behovet for at styrke kvinders økonomiske selvstændighed og skabe systemer, der forebygger kontrol og afhængighed.
En helhedsorienteret tilgang kan bidrage til, at flere kvinder får mulighed for at leve et frit liv med økonomisk handlefrihed og lige adgang til arbejdsmarked og samfundsdeltagelse.
Læs mere om økonomisk partnervold på Pengevold.dk
