Økonomisk vold handler ikke kun om kroner og øre. Det handler også om kontrol, afhængighed og magt. Når økonomi bliver brugt som et redskab i en voldelig relation, kan det gradvist begrænse den voldsudsattes frihed og gøre det svært at skabe et selvstændigt liv
Vi forestiller os ofte, at mennesker træffer rationelle og velovervejede valg, når det gælder job, karriere, parforhold og økonomi. Men virkeligheden er langt mere kompleks. Økonomiske beslutninger påvirkes også af følelser som frygt, utryghed og angst.
I mange år byggede økonomisk teori på forestillingen om “economic man” – det rationelle menneske, der træffer logiske beslutninger ud fra egne interesser. Men mennesker er ikke regnemaskiner. Vores beslutninger formes også af mentale genveje og ubevidste mønstre.
I 2002 modtog Daniel Kahneman Nobelprisen i økonomi for forskning, der viste, at mennesker langt fra altid handler rationelt. Sammen med sin kollega Amos Tversky var han med til at grundlægge adfærdsøkonomien, som undersøger, hvordan frygt, vaner, håb og ubevidste mønstre påvirker vores adfærd og vores valg.
Økonomisk adfærd styres ikke kun af logik
Kahnemans forskning viser blandt andet, at mennesker både har en hurtig, automatisk og følelsesstyret måde at reagere på – og en langsommere og mere analytisk måde at tænke på. Den hurtige del af hjernen hjælper os med at reagere hurtigt og på autopilot, mens vi med den mere analytiske tænkning bruger tid på at overveje konsekvenser og langsigtede løsninger.
I den offentlige debat taler vi ofte om økonomi ud fra en forestilling om, at mennesker handler rationelt - altså ud fra den gamle teori om 'the economic man'. Derfor møder voldsudsatte ofte kommentarer som: “Hvorfor går du ikke bare?” eller “Du må tage ansvar for din økonomi.” Men mennesker, der lever med psykisk eller økonomisk vold, handler ofte under pres, frygt og stress. Det handler ikke kun om penge og økonomisk snusfornuft, men om ren overlevelse i hverdagen.
Mange forsøger først og fremmest at skabe tryghed, undgå konflikter eller beskytte sig selv og deres børn. Når et menneske på den måde lever i konstant alarmberedskab. Derfor kan det være langt sværere at få overblik over økonomien, tjene flere penge og bryde ud af relationen, end omgivelserne lige går og forestiller sig.
Penge handler også om følelser og erfaringer
Økonomisk vold starter sjældent fra den ene dag til den anden. Den vokser ofte langsomt frem gennem små mønstre i hverdagen. Det kan begynde med, at den ene part tager styringen over økonomien og gradvist får mere kontrol over fælles penge.
Nogle oplever, at en partner stifter gæld i deres navn eller skjuler penge, mens andre bliver beskyldt for at være økonomiske analfabeter og får dårlig samvittighed over at bruge penge. Den økonomiske vold kan også bestå i, at voldsudøveren presser sin partner til at gå ned i tid, opgive sit arbejde eller tilsidesætte uddannelse og karriere – og dermed gradvist miste sin økonomiske selvstændighed og frihed.
I nogle relationer bliver penge samtidig et tabu og derfor ikke noget "I da bare må kunne snakke om". Den voldsudsatte kan opleve, at partneren bliver vred, aggressiv eller eksploderer, hvis der overhovedet bliver stillet spørgsmål til økonomien. Frygten for konflikter kan føre til, at mange undgår at spørge ind til gæld, konti, forbrug eller økonomiske beslutninger. Over tid kan det skabe en relation, hvor den ene part har indsigt og kontrol, mens den den voldsudsatte mister overblikket.
Ubevidste pengemønstre påvirker vores valg
nyere forskning peger på, at vores økonomiske adfærd ofte styres af ubevidste “pengescripts” – altså tillærte forestillinger om penge, tryghed, kærlighed og værdi, som kan være grundlagt tidligt i livet.
Begrebet pengescripts er blandt andet udviklet af den amerikanske finanspsykolog og forsker Brad Klontz, som har en ph.d. i klinisk psykologi. Han har forsket i økonomisk adfærd og i, hvordan menneskers forhold til penge formes af erfaringer, følelser og ubevidste overbevisninger. Hans forskning kredser blandt andet om økonomiske tankemønstre, økonomisk stress, økonomisk adfærd og økonomisk terapi.
Ifølge forskningen er vores forhold til penge kompliceret. Mennesker kan for eksempel ubevidst forbinde penge med følelser som tryghed, kontrol, kærlighed, frihed eller frygt. Hvis et menneske gennem længere tid har levet med psykisk eller økonomisk vold, kan disse mønstre ganske givet blive forstærket. Kritik, kontrol og uforudsigelighed kan påvirke både selvværd og evnen til at træffe frie økonomiske beslutninger. Derfor giver det heller ikke mening blot at sige, at en voldsudsat “må tage ansvar” eller “bare må gå”. Økonomisk adfærd formes ikke kun af rationalitet og regneark, men også af erfaringer, følelser og de relationelle mønstre, et menneske lever i.
Økonomisk vold står sjældent alene
Økonomisk partnervold indgår ofte i et bredere mønster af voldelig eller kontrollerende adfærd. Den kan hænge sammen med psykisk vold, overvågning, isolation, trusler, nedgørelse eller fysisk og andre former for vold. Psykisk vold handler blandt andet om at nedbryde et andet menneskes selvværd og få personen til at tvivle på sine egne oplevelser og grænser.
Når økonomi samtidig bruges som magtmiddel, kan det blive endnu sværere at forlade relationen. Mange mennesker bliver i relationer, fordi de ikke har adgang til penge, bolig eller økonomisk sikkerhed. Andre frygter gæld, konflikter eller konsekvenserne af at stå alene, og ikke sjældent fortsætter volden også efter et brud.
Mange oplever, at den økonomisk voldelige partner efter bruddet nægter at sælge den fælles bolig og trækker bodelingen i langdrag med den konsekvens, at den voldudsattes penge fastfryses i årevis. Samtidig kan denne form for eftervold betyde høje udgifter til advokatbistand og yderligere økonomisk pres. Dertil kommer, at hverken offentlige myndigheder eller den finansielle sektor er gearet til at komme voldsudsatte i møde. Konsekvensen er, at mange voldudsatte betaler dyre renter og gebyrer - også til Gældsstyrelsen, fogedretten, skifteretten og private inkassobureauer.
Læs også: Hver femte kvinde i EU har været udsat for økonomisk partnervold
Læs mere om økonomisk partnervold på Pengevold.dk
