En stor international undersøgelse viser, at mennesker i rige lande forbrænder lige så mange kalorier som jæger-samlere og bønder i fattige lande. Når vi tager på i vægt, er det derfor ikke, fordi vi bevæger os for lidt – men fordi vi spiser for meget af især ultraforarbejdet mad
15. juli 2025
Af Anne-Mette Barfod
I mange år har vi fået at vide, at fedme først og fremmest skyldes, at vi bevæger os for lidt og spiser for meget. Det lyder logisk. Men en ny, omfattende international undersøgelse udfordrer denne forklaring og vender op og ned på det, mange af os tror, vi ved om fedme.
Det skriver avisen Washington Post.
Studiet, som netop er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift PNAS, viser, at mennesker i rige, industrialiserede lande som USA og Danmark ikke forbrænder færre kalorier end mennesker i mindre udviklede dele af verden – tværtimod forbrænder vi næsten præcis det samme, uanset om vi lever som kontoransatte i København eller som jæger-samlere i Tanzania.
Vi forbrænder lige meget – men vi spiser helt forskelligt
Forskerne analyserede data fra over 4.200 mænd og kvinder i 34 forskellige lande – fra bønder i Bolivia til akademikere i Norge. Med en avanceret metode kunne de måle energiforbruget hos deltagerne og kortlægge både basalstofskifte og fysisk aktivitet.
Resultatet var overraskende, for uanset, om du tilbringer dagen ved et skrivebord eller jager føde til fods, så forbrænder du omtrent den sammen mængde energi, når man tager højde for kropsstørrelse.
Det betyder, at vores kroppe har et slags indbygget "energi-budget", som ikke udvider sig ret meget, selv hvis vi er meget fysisk aktive. Når vi bruger mere energi på motion, skruer kroppen automatisk ned for andre funktioner – fx vækst, reproduktion eller immunrespons.
Du tager ikke på, fordi du er doven
Den nye undersøgelser har ifølge forskerne store konsekvenser for bekæmpelsen af fedme. For hvis kalorieforbruget er nogenlunde det samme på tværs af kulturer og livsstile, kan fysisk inaktivitet ikke forklare, hvorfor fedme er så udbredt i rige lande. Det er med andre ord ikke fordi, du er en doven sofakartoffel, at du tager på i vægt.
Det, der til gengæld kan forklare fedmeepidemien, er kosten. Forskerne vurderer, at det øgede kalorieindtag spiller en ti gange større rolle end faldende fysisk aktivitet. Især én fødevaregruppe er i forskernes søgelys: ultraforarbejdede fødevarer.
Disse produkter – som ofte består af fem eller flere industrielle ingredienser – udgør en stadig større andel af kosten i rige lande. Eksempler er færdigretter, snacks, sodavand, morgenmadsprodukter og søde drikke med "skjult" sukker og fedt. Undersøgelsen viser, at jo større andel af kosten, der består af disse produkter, desto mere kropsfedt er der i befolkningen.
Offentlig sundhed skal fokusere på sund kost
Forskere bag undersøgelsen peger samstemmende på, at kosten – ikke manglende motion – er hovedårsagen til fedme i den moderne verden.
Det betyder ikke, at motion er ligegyldig. Tværtimod er fysisk aktivitet afgørende for sundhed, lang levetid, psykisk velvære og sygdomsforebyggelse. Men motion i sig selv er ikke nogen effektiv strategi mod overvægt.
Konklusionen er klar: Vi skal ikke skamme os over at være trætte eller føle os dovne – problemet ligger ikke i vores bløde sofaer, men i vores supermarkeder. Vi bliver ikke overvægtige, fordi vi mangler viljestyrke, men fordi vi lever i et samfund, hvor den mest tilgængelige og billige mad er designet til at få os til at spise for meget.
Forskerne peger på, at de nye forskningsresultater ikke bare ændrer forståelsen af fedme. De ændrer også, hvordan offentlige myndigheder og sundhedseksperter bør kommunikere om sundhed. I stedet for at presse den enkelte til at “tage sig sammen,” bør vi ifølge forskerne se på, hvordan vi som samfund kan gøre det lettere at træffe sunde valg i en verden fyldt med ultraforarbejdede fristelser. Det kan være med færre reklamer for chips og søde sager, billigere priser på næringsrig mad og en omrokering i supermarkederne, så vil i højere grad bliver fristet af sunde og næringsrige fødevarer.
Skær ned på ultraforarbejdede fødevarer
Hvis vi vil bremse fedmeepidemien og sikre bedre sundhed for kommende generationer, skal vi ifølge forskerne skære ned på ultraforarbejdede fødevarer og spise mere næringsrig mad, der mætter.
Ultraforarbejdede fødevarer er produkter, der er industrielt fremstillet med fem eller flere ingredienser – ofte tilsætningsstoffer som farvestoffer, smagsforstærkere, emulgatorer og raffinerede sukker- og fedtkilder. De er designet til at være velsmagende, vanedannende og holdbare, men har lav næringsværdi og bidrager til overforbrug. Eksempler på ultraforarbejdet mad er:
- Morgenmadsprodukter med sukker, aroma og farve
- Søde yoghurter, færdigretter og frysepizza
- Chips, sodavand, proteinbarer og energidrikke
- Pålægssalater og “light”-produkter med kunstige sødemidler
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt en fødevare er ultraforarbejdet, kan du læse ingredienslisten. Hvis du ikke genkender ingredienserne som noget, du kunne have hjemme i dit eget køkken, så er det sandsynligvis ultraforarbejdet. Skift fx frokostsnacken ud med nødder og frugt i stedet for en proteinbar eller køb en hel kylling i stedet for panerede nuggets.
Spis mere uforarbejdet og næringsrig mad
Uforarbejdet mad er fødevarer i deres naturlige form – som kroppen genkender og kan bruge effektivt. Disse fødevarer er fyldt med vitaminer, mineraler, fibre og mæthed. Eksempler på uforarbejdet og næringsrig mad er:
- Frugt og grønt (fx æbler, gulerødder, broccoli, bær)
- Fuldkorn (havregryn, rugbrød, quinoa)
- Bælgfrugter (linser, kikærter, bønner)
- Nødder, frø og naturlige fedtkilder (avocado, olivenolie)
- Æg, fisk og magert kød uden marinade og panering
Med den type mad kan du lave simple måltider med få ingredienser: fx ovnbagte rodfrugter med linser og grøn pesto, havregrød med frugt og kanel, eller en salat med æg og avocado. Gå efter råvarer uden ingrediensliste – og brug frosne grøntsager, hvis det skal være nemt.
Og så kan du med fordel stoppe med at skælde dig selv og andre ud og i stedet forstå, hvordan vores krop og hjerne reagerer på mad, der er designet til at overbevise os om, at vi er sultne – selv når vi ikke er det.
