ØKONOMISK PARTNERVOLD: Voldsudsatte, der modtager breve fra A-kasser, Gældsstyrelsen, Skifteretten eller andre offentlige myndigheder, beskriver ofte den samme følelse: alarmberedskab, søvnløse nætter og oplevelsen af pludselig at stå under mistanke, selv om de aldrig har gjort noget kriminelt
Smilende Meryl Streep ved en pressekonference for 'The Devil Wears Prada 2', som netop nu vises i biograferne. I rollen som Miranda Priestly fremstår hun dog kølig, kontrolleret og følelsesmæssigt afmålt – og skaber psykologisk utryghed hos menneskerne omkring sig. Foto: Wikimedia
11. maj 2026
Af Anne-Mette Barfod
Efter at min bog om økonomisk partnervold udkom i august 2025, er jeg blevet kontaktet af flere kvinder, som ikke alene har været udsat for økonomisk vold fra partner eller ekspartner, men som også beskriver møder med offentlige systemer, der har efterladt dem med nogle af de samme følelser: afmagt, alarmberedskab, søvnløse nætter og frygten for pludselig at miste det økonomiske fundament under sig.
Offentlige myndigheder skal forvalte regler, beskytte fællesskabets midler og sikre lige behandling. Alligevel beskriver mange en psykisk belastning i mødet med standardiseret systemkommunikation, hvor små fejl, skemaer, der skal udfyldes eller uklare processer kan få store konsekvenser for både økonomi, bolig og eventuelle børns fremtid.
De offentlige skrivelser
Mennesker modtager breve fra A-kassen, Gældsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Skattestyrelsen, Udbetaling Danmark, kommunen, Familieretshuset eller Skifteretten i forbindelse med skilsmisser, gældssager, sygedagpenge, bodelinger, virksomhedslukninger eller sociale ydelser.
Fælles for mange af beskederne er, at de handler om forhold, som kan få afgørende betydning for den enkeltes økonomiske tryghed og oplevelse af kontrol over eget liv. Og selv mennesker, der aldrig har overtrådt loven lov, beskriver ofte følelsen af at blive behandlet som om, de nærmest er under mistanke for at overtræde reglerne.
Når vi taler voldsudsatte, er det mennesker, som i forvejen står i en utryg situation, og nogle udvikler en strudseadfærd i forhold til kommunikation fra offentlige myndigheder, fordi beskederne i e-boks skaber uvished, frygt og utryghed.
Myndighedernes afmålte høflighed
Jeg er sikker på, at offentligt ansatte på ingen måde har noget ønske om at skræmme borgerne. Men det er ikke det samme som, at borgere ikke kan føle sig skræmte.
Med afsæt i nogle standardformuleringer fra offentlige myndigheder bad jeg kunstig intelligens om at analysere beskederne og finde en figur fra filmverdenen, der har samme kommunikationsstil. Til min store overraskelse pegede analysen på Miranda Priestly – Meryl Streeps ikoniske chefredaktør i filmen 'The Devil Wears Prada', som jeg så anden del af i biografen i går.
Miranda Priestly hæver sjældent stemmen. Tværtimod taler hun roligt, præcist og kontrolleret. Hun bruger få ord. Hun virker professionel, rationel og korrekt. Men menneskene omkring hende lever konstant i alarmberedskab. De forsøger hele tiden at aflæse reglerne korrekt, undgå fejl og forstå de uskrevne forventninger, fordi konsekvenserne ved at træde forkert kan være store.
Et eksempel på A-kassekommunikation
En enlig mor, som er ledig, har haft en mindre arbejdsopgave, som skal modregnes i hendes dagpenge. Hun modtager en mail fra sin A-kasse med denne overskrift i emnelinjen:
“Vi kan ikke udbetale dine dagpenge.”
Hvis vi stopper et øjeblik ved den sætning, så er det en alvorlig besked at få i sin indbakke. I praksis kan beskeden betyde, at den enlige mor - som i forvejen er økonomisk presset - ikke kan betale sin husleje, sin el-regning og børnenes daginstitution til den første. På den måde kan sådan en emnelinje være voldsom - også for mennesker, der ikke er udsat for partnervold. A-kassen kunne i stedet have skrevet:
“For at vi kan behandle din sag færdig og udbetale dine dagpenge, har vi brug for følgende dokumentation.”
Juridisk er budskabet næsten det samme. Psykologisk er forskellen enorm. Særligt mennesker, der allerede befinder sig i en sårbar livssituation, kan reagere stærkt på den magtasymmetri, der findes i forholdet mellem myndighed og borger. Når økonomi, bolig, børn eller forsørgelse står på spil, kan beskeder om manglende udbetalinger, tilbagebetalingskrav eller risiko for sanktioner opleves som alvorlige trusler mod den enkeltes psykologiske tryghed og eksistensgrundlag.
Behovet for psykologisk tryghed
Når udsatte borgere modtager breve fra offentlige myndigheder, læser de dem ikke blot som administrative beskeder. De læser dem med huslejen i baghovedet. Med frygten for gæld. Med børnene i tankerne. Med usikkerheden om fremtiden siddende i kroppen.
I de senere år har der i stigende grad været fokus på psykologisk tryghed på arbejdspladser, og en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at . Men vi mangler stadig at undersøge et beslægtet felt: Hvordan påvirker offentlige systemers kommunikation mennesker psykisk?
Måske er det på tide, at vi begynder at tale mere om psykologisk tryghed i mødet mellem borger og system - og styrke tilliden, proportionaliteten og menneskeligheden i den måde, myndighederne kommunikerer magt på.
Læs også: Hver 5. kvinde i EU har været udsat for økonomisk vold >>
