Gældsstyrelsens nye politik rammer ofre for økonomisk partnervold

Hvis du har gæld til det offentlige, risikerer du, at Gældsstyrelsen indeholder en stor del af din løn ved at hæve trækprocenten. Konsekvensen er, at mange mennesker fra den ene dag til den anden ikke har råd til at betale deres regninger. Særligt slemt er det, hvis du er endt i gæld som følge af økonomisk partnervold

Penge er magt, og der er voldsudøvere, som bruger økonomien til at styre og kontrollere deres partner eller ekspartner. Det kan fx. være ved identitetstyveri, ved at gældsætte partneren eller ved at smadre ekspartnerens økonomi i forbindelse med skilsmisse og bodeling.

Mange ofre for økonomisk partnervold kæmper med både privat og offentlig gæld. Det er utroligt stressende, for penge er en absolut nødvendighed for at klare sig og betale husleje, tøj og mad til børnene. Nødvendigheden af penge er samtidig grunden til, at penge er et stærkt og effektivt magtmiddel for en voldelig partner eller ekspartner.

Økonomisk partnervold har alvorlige konsekvenser
Sammen med psykolog Signe Hegestand skrev jeg i 2021 et indlæg i Politiken om, hvordan sager om bodeling i forbindelse med skilsmisse kan trække ud i årevis, fordi den voldelige partner forhaler sagen og ikke er interesseret i at finde en fælles løsning. Det kan betyde, at enlige forsørgere ikke kan komme på fode økonomisk og ender i RKI som dårlige betalere. Konsekvensen er, at mange voldsudsatte ligger søvnløse om natten, fordi de er kommet ud af forholdet med en stor gæld og frygter for ikke at være i stand til at forsørge deres børn. Nogle oplever endda, at ekspartneren nægter at sælge den fælles bolig, selv om der i sidste ende er risiko for tvangsauktion. Den økonomisk voldelige ekspartners ønske er at fastholde en magt over den kvinde - eller mand - der er gået eller flygtet.

Set i det lys, er det alvorligt, at Gældsstyrelsen nu har fået mulighed for at indeholde en større del af lønnen hos mennesker, der har offentlig gæld og måske skylder for betaling af daginstitution, SU-lån eller i skat m.v.. Det rammer voldsudsatte, som i forvejen er hårdt presset økonomisk. Samtidig bliver gælden til det offentlige tilskrevet renter, som ikke er fradragsberettigede. Inddrivelsesrenten er p.t. 7,75 procent om året.

Manglende retsstilling for ofre for økonomisk vold
Tænketanken Justitia udgav i efteråret 2023 en rapport om økonomisk vold under overskriften 'Manglende retsstilling for ofre for økonomisk vold'. I januar afholdt Justitia samtidig en konference som opfølgning på rapporten.

Justitias rapport konkluderer, at vores retssystem ikke er gearet til at behandle økonomisk partnervold. Den økonomiske vold er ifølge rapporten ofte en overset og underkommunikeret form for vold i nære relationer. Samtidig er politiet ikke i tilstrækkelig grad opmærksom på den økonomiske vold i efterforskningen. Den manglende viden om økonomisk partnervold kan føre til, at ofre for volden ikke opnår genoprejsning.

Ifølge rapporten er økonomisk vold handlinger, der fratager en person kontrol over ressourcer som penge og ejendom. Den økonomisk vold omfatter også dominans, manipulation og udnyttelse af økonomiske forhold til at undertrykke den anden, ofte indenfor parforhold og familierelationer. Økonomisk vold blev gjort strafbart, da psykisk vold fik en særlig paragraf i straffeloven i 2019:

"I undersøgelsen af økonomisk vold er vi blevet overraskede over, hvor lidt fokus der er på økonomisk vold i vores retssystem. Selvom det blev kriminaliseret i 2019 i straffelovens § 243, der vedrører psykisk vold overfor personer i samme husstand eller nært knyttet hertil, kan vi desværre ikke se, at det har ført til en væsentligt stærkere retsstilling for ofrene.” siger direktør i Justitia Birgitte Arent Eiriksson, og tilføjer:

”Desuden mangler der opmærksomhed på ofrenes behov for økonomisk genoprejsning i det retlige system, som primært fokuserer på at straffe gerningspersonen. Det efterlader ofrene med en følelse af hjælpeløshed og økonomiske konsekvenser, som kan trække spor i mange år efter, at parforhold og retssag er overstået."

Gældsstyrelsens nye politik rammer voldsudsatte
Det kan virke ubegribeligt, at en far – eller mor – vælger at udsætte sin ekspartner for et så massivt økonomisk pres, at børnene lider under det. Det er imidlertid ikke noget særsyn, når ekspartneren har psykisk voldelige træk, og den økonomiske vold kan være begyndt allerede, mens parret er sammen. Det kan være, at offeret ikke har haft adgang til fælles penge, eller at krænkeren har skjult penge både for sin ægtefælle og børnene, så den voldsudsatte må gældsætte sig for at få hverdagsøkonomien til at hænge sammen.

Når den voldsudsatte kommer ud af parforholdet med gæld til det offentlige, kan Gældsstyrelsen uforvarende komme til at gå den voldelige partners ærinde. Med de nye inddrivelsesregler risikerer ofre for økonomisk vold at få tæppet trukket væk under sig.

Samtidig betaler mange voldsudsatte dyre renter både til staten og til private virksomheder. Dertil kommer indkaldelse til fogedretten og høje gebyrer til inkassobureauer. Konsekvensen af økonomisk partnervold kan være livsødelæggende og trække meget lange spor.

Utryghed og kort svarfrist
Som mennesker har vi brug for en base, og det kræver, at vi har et trygt, økonomisk fundament. Når den kontrollerende partner eller ekspartner rammer sit offer på pengepungen, slår det utroligt hårdt og kan i værste fald resultere i, at den voldsramte går ned med stress, bliver sygemeldt, mister kontakten til arbejdsmarkedet og ryger ud af dagpengesystemet. I værste fald kan den voldsudsatte blive handlingslammet og udvikle undgåelsesadfærd, fordi regningerne hober sig op - og ende i et usynligt gældsfængsel på kontanthjælp.

Gældsstyrelsen giver mennesker, der skylder penge til det offentlige 14 dage til at komme med indsigelser, før der bliver trukket i lønnen, dagpengene m.v. Det er en meget kort frist, særligt for mennesker, der har været udsat for økonomisk partnervold, og som dårligt nok tør åbne posten i e-boks på grund af traumatiske oplevelser, rykkere og henvendelser fra advokater og inkassobureauer.

Læs mere om økonomisk vold på Pengevold.dk - og læs også: