Danmark har et kønsskævt arbejdsmarked, som et flertal af Folketingets partier vil rette op på med en ny lov, der forpligter nogle virksomheder til at opstille måltal for andelen af kvinder i ledelse. DI bakker op om loven, der ifølge organisationen kan være med til at sætte skub i en positiv udvikling mod mere diversitet i erhvervslivet
21. april 2022
Dansk erhvervsliv får i stigende grad øjnene op for kvinder som motor for økonomisk vækst, og det samme gælder politikerne på Christiansborg.
2.386 virksomheder er omfattet af lovkravet om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn i bestyrelser, og et flertal af Folketingets partier udvidede i denne uge lovkravet, så det også skal omfatte de to øverste ledelsesniveauer gældende fra 1. januar 2023. Denne udvidelse bliver godt modtagethos Dansk Industri (DI), fremgår det af en pressemeddelelse:
"Vi bakker fuldt op om målsætningen med at styrke kønsbalancen i danske virksomheder, som vi håber kan sætte skub i en positiv udvikling mod mere diversitet i erhvervslivet. Hvis Danmark skal være verdens bedste land at leve og drive virksomhed i, skal vi sikre, at vi har adgang til de mest talentfulde medarbejdere. Halvdelen af Danmarks talentpulje er kvinder, men de er desværre underrepræsenteret i den private sektor", siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri.
Kvinder udgør kun en tredjedel i den private sektor
I Danmark er det kun hver tredje fuldtidsansatte i den private sektor, der er kvinde. Det samme gør sig gældende på mellemlederniveau, men derefter falder andelen af kvinder støt. Således udgør kvinder blot 21,5 procent af direktør- og VP-stillinger og 14 procent af CEO-stillinger. Derfor skal der ifølge DI skrues op for tempoet:
For at rette op på den skæve kønsbalance i den øverste ledelse i danske virksomheder er det nødvendigt, at virksomhederne arbejder målrettet og strategisk med diversitet. Transparens spiller også en væsentlig rolle. For det er nemmere at tale om udfordringer, når de er belyst.
"Når virksomheder investerer i kvindelige talenter, investerer de også i øget innovation og kreativitet, der er med til at sikre udvikling og fastholde virksomheders internationale konkurrenceevne. Vi har ganske enkelt en fælles interesse og opgave som samfund i at sikre, at alle har mulighed for at udfolde deres talent. Udviklingen går den rigtige vej, men den går for langsomt. Når virksomheder arbejder med måltal, giver det indblik i kønsskævheder i virksomheder og i samfundet, som er nyttige for at kunne skabe forandring. Vi tror at virksomheder, der er ambitiøse og som gør en indsats, står stærkt i konkurrencen om talent", siger Lars Sandahl Sørensen.
Nogle brancher har meget, meget få kvinder
I nogle brancher er der meget, meget få kvinder. De brancher kommer sandsynligvis til at opleve nogle udfordringer i arbejdet med at indfri deres måltal. Derfor er det vigtigt, at virksomheder sætter nogle ambitiøse og realistiske mål, og at vejen til at nå dem ikke bliver med tvang i form af kvoter, men i stedet ad frivillighedens vej, hvor der bliver taget højde for de specifikke udfordringer, der er gældende i den enkelte branche", mener Lars Sandahl Sørensen, som ikke er klar til at bruge kvoter som genvejstast.
Sidste år lancerede DI et såkaldt mangfoldighedsløfte, The Gender Diversity Pledge, hvor danske virksomheder giver håndslag på at arbejde for at øge kønsdiversiteten i toppen af erhvervslivet. De tilslutter sig 16 principper og handlinger, der skal drive forandring. Måltal er en del af pledget, og har derfor ifølge pressemeddelelsen været på DI’s radar længe.
"I DI arbejder vi selv hårdt for at skabe en bedre kønsbalance i erhvervslivet. Vi har et mål om, at der skal være en 40/60-kønsfordeling samlet set i toppen af dansk erhvervsliv i 2030. Vi opfordrer allerede virksomheder til at opstille måltal for kvinder i ledelse, for vi ved, at det rykker. Ligesom finansielle mål bliver en løftestang for udvikling, bliver måltal for kvinder i ledelse et pejlemærke for at styrke virksomhedernes konkurrenceevne", siger Lars Sandahl Sørensen.
Anne-Mette Barfod, cand.polit, stifter af Powerkvinderne og partner i Genderwise, har skrevet bogen 'Mette murer - jeg er jo bare mig', som stiller skarpt på det kønsopdelte arbejdsmarked og mange af de mange barrierer, der er for at skabe diversitet. Besøg Mette Schack Dahlmanns hjemmeside her, og læs mere om womenomics - kvinder som motor for økonomisk vækst her >>
