Trump og medierne: En dynamik som i psykisk vold

Mediernes dækning af Donald Trump kan minde om en psykisk voldelig relation: Normalisering af unormal adfærd, frygt, gaslighting, manipulation og en skæv magtbalance, hvor USA's mægtigste mand styrer narrativet og nedgør sine kritikere

22. januar 2025

Af Anne-Mette Barfod

”Mange af mine kolleger er bange for at sige, at kejseren ikke har noget tøj på.”

Det skriver USA-analytiker Mirco Reimer-Elster i et indlæg i fagbladet Journalisten. Her analyserer han mediernes dækning af USA's præsident Donald Trump og fremhæver en tendens til at normalisere hans unormale adfærd ved at vurdere ham på en særlig 'Trump-skala' fremfor en almindelig standard.

Reimer-Elster kritiserer medierne for at holde igen med kritik af Trump af frygt for at fremstå biased, hvilket skaber en utilsigtet efterrationalisering af hans opførsel. Han peger samtidig på, hvordan denne tilgang underminerer objektiviteten. Derfor opfordrer han sine journalistkolleger til konsekvent af vurdere Trump som enhver anden politiker og kalde det unormale for, hvad det er: Unormalt!

Minder om en psykisk voldelig relation
Mirco Reimer-Elsters indlæg illustrerer en række mønstre i mediedækningen af Trump, der er centrale i psykisk vold, såsom normalisering, frygt, gaslighting, magtmanipulation og isolation. Ved at overføre denne forståelse til både politiske og personlige relationer kan vi se, hvordan disse dynamikker opretholder magtforhold, hvor kritik bliver undertrykt, og hvor de, der burde sige fra, i stedet vælger tavshed eller kompromis:

  1. Normalisering af det unormale
    • Paralleller til psykisk vold: Psykisk vold indebærer ofte en gradvis tilvænning til uacceptabel adfærd. Over tid kan ofret begynde at acceptere adfærden som normal, fordi grænserne konstant forskydes. I indlægget ser vi dette i mediernes "Trump-skala," hvor hans unormale handlinger vurderes inden for en særlig ramme, der adskiller sig fra standarder for andre politikere.

    • Effekt: Dette skaber forvirring og får offeret til at tvivle på, hvad der er normalt eller acceptabelt, hvilket svækker evnen til at gøre modstand mod overgreb.
  1. Frygt for konsekvenser
    • Paralleller til psykisk vold: Mirco Reimer-Elster beskriver, hvordan journalister undlader at påtale Trumps adfærd af frygt for at blive stemplet som biased eller hånende. Trump anklager selv store medier for at bringe falske historier: Fake news. Dette ligner, hvordan ofre for psykisk vold ofte undgår at udfordre deres overgrebsperson af frygt for vrede, afstraffelse eller eskalering. Trump er ligesom en psykisk voldelig partner ikke ked af at pege fingre ad sine kritikere, kalde dem øgenavne og være nedladende, manipulerende og straffende.

    • Effekt: Det skaber en magtubalance, hvor den ene part kontrollerer narrativet, mens den anden hæmmer sin kritik.
  1. Gaslighting og efterrationalisering
    • Paralleller til psykisk vold: Reimer-Elster nævner, hvordan Trumps adfærd ofte ledsages af efterrationalisering – en form for 'gaslighting', hvor det unormale får en rationel forklaring: 'Det er jo bare Trump'. Dette minder om, hvordan en psykisk voldelig partner kan benægte eller bagatellisere deres adfærd og få ofret til at tvivle på sin egen opfattelse.

    • Effekt: Det underminerer kritik og skaber tvivl hos dem, der oplever eller observerer adfærden.
  1. Manipulation gennem magtstrukturer
    • Paralleller til psykisk vold: Trump prioriterede milliardærer frem for sine egne partifæller ved indsættelsen, hvilket er et eksempel på manipulation af magtstrukturer til egen fordel. Dette afspejler, hvordan psykisk voldelige personer ofte trækker mennesker ind i deres spil for at skabe usikkerhed og kontrol i relationer. Samtidig udskammede og hånede han den afgående præsident Joe Biden under indsættelsen.

    • Effekt: Det efterlader andre i en position, hvor de mennesker, voldsudøveren nedprioriterer, føler sig tilsidesat eller forvirret over prioriteringerne.
  1. "Kejserens nye klæder"-dynamik
    • Paralleller til psykisk vold: Reimer-Elster bedskriver mange journalister som værende bange for at sige, at 'kejseren ikke har noget tøj på'. Dette kan sammenlignes med, hvordan omgivelser i en psykisk voldelig relation ofte vælger tavshed eller undgår konfrontation for at undgå konflikt.

    • Effekt: Det giver overgrebspersonen endnu mere magt og kontrol over situationen og narrativet, mens omgivelserne internaliserer frygten for at tale imod.
  1. Splittelse og usikkerhed
    • Paralleller til psykisk vold: Mirco Reimer-Elster nævner, hvordan mediernes dækning også tidligere var præget af en stærk bias mod Trump, hvilket skabte et troværdighedsproblem. Psykisk vold kan skabe lignende splittelser, hvor omgivelserne polariseres, og offeret bliver usikker på, hvem der er allierede.

    • Effekt: Dette kan føre til selvpålagt isolation og forsigtighed, som fastholder kontrollen.

     7. Storhedsvanvid og narcissisme

    • Paralleller til psykisk vold: Trump fremstår som en mand, der lider af galoperende storhedsvanvid. Han roser sig selv og ser nærmest sig selv som verdens frelser, når han i indvielsestalen udtaler, at Gud holdt hånden over ham, da han var udsat for et skudattentat, så han kunne gøre America Great Again. Han taler om en ny guldalder med ham som præsident og er hurtig til at gøre sig selv til offer, hvis nogen formaster sig til at kritisere ham.

    • Effekt: Han bliver en moderne inkarnation af kejseren uden tøj på.

Anne-Mette Barfod er stifter af Powerkvinderne og partner i Genderwise. Hun startede i 2015 siden psykiskvold.dk, som du kan følge på Facebook og Instagram. Hun er cand.polit og har været redaktør på flere bøger om psykisk partnervold.

Powerkurser Rosie

Psykisk vold briller annonce

Positiv kommunikation annonce

Womenomics annonce

Stereotyper annonce

Facebook site . annonce

Pengepsykologi og partnervold annonce

Presseklip annonce