Ny rapport fremhæver virksomheder, der viser vejen mod bedre kønsbalance og inkluderende kulturer på arbejdspladserne. Mangfoldighed giver bedre trivsel, mere kvalitet i opgaveløsningen og et større rekrutteringsgrundlag
22. januar 2025
Af Anne-Mette Barfod
At skabe bedre kønsbalance på arbejdsmarkedet er ikke kun godt for den enkelte medarbejder og arbejdsplads – det er godt for samfundet. Ved at lære af de bedste praksisser kan erhvervslivet skabe mere retfærdige, inkluderende og fremtidssikrede arbejdspladser.
Det fremgår af en ny rapport, der er udarbejdet af Implement Consulting Group, i samarbejde med bl.a. Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Ifølge rapporten Inspirationscases for udbedring af kønsbalancen fra udvalgte arbejdspladser er en af de største udfordringer på arbejdsmarkedet skæv kønsfordeling. Det handler ikke bare om ligestilling, men om at sikre, at alle talenter får mulighed for at udfolde sig. Rapporten byder på konkrete eksempler og anbefalinger til at skabe en bedre balance og styrke inkluderende arbejdskulturer:
"Diversitet er ikke noget, vi arbejder med for at afspejle en samfundstendens," siger en leder fra Forsvaret i rapporten.
"Vi gør det, fordi den bedste arbejdsplads er en mangfoldig arbejdsplads."
Derfor er køn vigtigt
Skæve kønsbalancer er ikke kun et spørgsmål om retfærdighed – det handler om rekruttering, trivsel, kvalitet - og ligeløn. Mange brancher oplever udfordringer med at tiltrække og fastholde det køn, der er underrepræsenteret. Fx har sundhedssektoren vanskeligt ved at få flere mænd ind i sygeplejefaget, mens bygge- og anlægsbranchen har problemer med at tiltrække kvinder.
"Forestillinger om, hvem der kan være sygeplejerske eller lastbilchauffør, holder mange fra at overveje disse karrierer," konkluderer rapporten. Samtidig peger cases fra Region Midtjylland og Ancotrans på, at arbejdspladser med høj diversitet leverer bedre resultater og skaber større trivsel.
En bedre kønsbalance er ifølge rapporten ikke kun godt for den enkelte arbejdsplads, men har også positive effekter på samfundet som helhed. Først og fremmest sikrer det et større rekrutteringsgrundlag. Ved at tiltrække og fastholde talenter fra begge køn udnyttes samfundets samlede ressourcer bedre. Dette skaber ikke kun flere jobmuligheder, men bidrager også til en bredere og mere repræsentativ arbejdsstyrke.
Bedre service og ydelser
Mangfoldige arbejdspladser kan også tilbyde bedre service og ydelser. For eksempel kan sundhedssektoren lettere imødekomme patienternes behov ved at have både mandlige og kvindelige sygeplejersker, som nogle patienter foretrækker. Politiet har oplevet, at en mere divers styrke forbedrer dialogen med borgerne og løfter kvaliteten af deres opgavevaretagelse.
På arbejdspladsniveau forbedrer en god kønsbalance arbejdsmiljøet. Højere diversitet skaber typisk en bedre omgangstone og psykologisk tryghed. Mange virksomheder rapporterer, at det at inkludere flere kvinder eller mænd ændrer dynamikken positivt og giver nye perspektiver i daglige beslutninger. Eksempler fra byggebranchen viser, at kvinder ofte bidrager til en mere åben og støttende kultur, som styrker samarbejdet.
Rapporten understreger dog, at forandringer tager tid. En leder fra DSB forklarer:
"Da vi startede, var der nogle mænd, der så det som et nulsumsspil – at flere kvinder betød mindre plads til dem. Det har været en udfordring at kommunikere, at formålet er at skabe en bedre arbejdsplads for alle."
Tre bedste praksisser fra rapporten
-
Italesættelse af rollemodeller: Flere arbejdspladser har haft succes med at fremhæve rollemodeller, som udfordrer traditionelle kønsroller. Ancotrans har fx produceret videoer med kvindelige chauffører for at inspirere andre kvinder til at søge ind i branchen. "Det handler om at vise, at kvinder også hører til i lastbilsførersædet," siger en repræsentant for virksomheden.
-
Inkluderende arbejdskulturer: Det er ikke nok at ansætte flere kvinder eller mænd – kulturen skal ændres. Børnehusene Kokkedal har fx arbejdet med at bryde traditionelle kønsopdelinger i pædagogiske opgaver. "Det handler om at skabe plads til, at alle kan være sig selv," siger en leder fra institutionen.
-
Målrettet rekruttering og branding: DSB har omlagt deres S-baneføreruddannelse for at gøre den mere tilgængelig og inkluderende. Ved at rekruttere kvinder i hold har de forbedret fastholdelsen og skabt et stærkt netværk blandt medarbejderne.
Anne-Mette Barfod er stifter af Powerkvinderne og partner i Genderwise, der arbejder med genderbranding - branding i forhold til køn - og mangfoldighedskommunikation. Hun er forfatter til bogen METTE MURER - jeg er jo bare mig, hvor murer Mette Schak Dahlmann fortæller om udfordringerne ved at bryde kønsnormerne på byggepladsen.
