Vold i nære relationer tvinger tusindvis af kvinder til at søge hjælp på krisecentre, hvor yngre kvinder, ofte med børn, er overrepræsenterede. En ny lov har fra 2024 også givet mænd adgang til krisecentre, hvilket markerer et vigtigt skridt mod at bekæmpe vold på tværs af køn
28. januar 2025
Af Anne-Mette Barfod
Krisecentre spiller en afgørende rolle som trygge tilflugtssteder for mennesker, der oplever vold i nære relationer. Her kan ofre for partnervold finde støtte, omsorg og muligheden for at starte forfra, når vold – både fysisk og psykisk m.v. – har overtaget hverdagen.
I Danmark har 12.200 kvinder opholdt sig på krisecentre mellem 2017 og 2023, viser nye tal for Danmarks Statistik. Disse kvinder er ofte yngre, har lavere uddannelsesniveau og oplever vold i langt højere grad end kvinder i resten af samfundet. For mange er krisecentrene det eneste sted, hvor de kan føle sig trygge.
Unge mødre er overrepræsenterede
Analysen viser, at 68 procent af kvinderne på krisecentre var mellem 18 og 39 år, hvilket gør yngre kvinder markant overrepræsenterede. Mange af dem er også mødre, ofte med små børn.
Blandt kvinder i alderen 25-29 år var 67 procent på krisecentre mødre, sammenlignet med kun 25 procent af jævnaldrende kvinder i resten af befolkningen. Det betyder, at næsten halvdelen af kvinderne på krisecentre havde børn med sig under deres ophold. For disse kvinder handler det ikke kun om at beskytte sig selv, men også om at skabe en sikker fremtid for deres børn.
Kvinder på krisecentre adskiller sig også på andre måder, når vi ser på statistikkerne. Hele 45 procent af dem havde grundskole som deres højeste uddannelse, mens dette kun var tilfældet for 21 procent af kvinder i resten af samfundet. Derudover var kun 46 procent erhvervsaktive eller under uddannelse inden deres ophold, sammenlignet med 84 procent blandt resten af befolkningen.
For mange starter mønsteret i barndommen
Når kvinder på krisecentre har korte uddannelser og er ledige, går denne sårbarhed ofte hånd i hånd med en fortid præget af vold og utryghed. Blandt kvinder på krisecentre havde næsten 30 procent været udsat for anmeldt vold eller trusler inden deres ophold, mens dette kun gjaldt for lidt over 5 procent af kvinder i resten af samfundet.
Mænds voldelige adfærd spiller en central rolle i disse kvinders historier. 6,8 procent af partnerne til kvinder på krisecentre var tidligere dømt for vold, en markant højere andel end de 0,5 procent blandt partnerne til kvinder generelt.
For mange kvinder på krisecentre starter mønsteret dog allerede i barndommen, hvor en større andel har oplevet voldelige fædre eller selv været anbragt uden for hjemmet.
Kvinder med anden etnisk baggrund overrepræsenterede
Indvandrere og efterkommere udgør en markant større andel af kvinder på krisecentre sammenlignet med kvinder med dansk oprindelse.
I perioden 2017-2023 havde 1,8 procent af indvandrere og 1,9 procent af efterkommere ophold på krisecentre, mens det samme kun gjaldt for 0,6 procent af kvinder med dansk baggrund. Blandt efterkommere var de fleste på krisecenter i en ung alder, hvor andelen blandt 18-24-årige nåede op på 2,3 procent.
Kvinder med anden etnisk baggrund står ofte over for flere udfordringer, herunder sprogbarrierer, isolation og kulturelle normer, der kan gøre det sværere at søge hjælp. Krisecentrene spiller en afgørende rolle for disse kvinder ved ikke kun at tilbyde sikkerhed, men også rådgivning og støtte til at navigere i nye omgivelser.
Mænd har også ret til at komme på krisecenter
En ny lov gav fra juli 2024 også mænd ret til at komme på krisecentre i erkendelse af, at vold i nære relationer ikke kun rammer kvinder. Denne ændring er en vigtig udvidelse af hjælpen til alle, der har brug for støtte, uanset køn. Det er et skridt i retning af at nedbryde fordomme og sikre, at alle ofre får den hjælp, de har behov for.
Vold i nære relationer er et samfundsproblem, og det kræver en bred indsats at sikre tryghed og forebygge fremtidige voldsepisoder.
Krisecentrene i Danmark er og bliver en vigtig del af løsningen. De tilbyder mere end bare tag over hovedet – de giver håb og en ny begyndelse for dem, der har brug for det mest.
Du kan dykke ned i tallene her >>
