Kønsnormer: Kvinder er mere forsigtige end mænd med boligkøb

Ny undersøgelse afslører tydelige forskelle i, hvordan vi i Danmark, afhængigt af køn, familiestatus og bopæl, forventer, at huspriserne vil udvikle sig i 2025. Mænd, børnefamilier og huskøbere i de større byer er mest optimistiske

29. januar 2025

Mænd er mere optimistiske end kvinder. Småbørnsfamilierne er foran de børnefrie. Byboerne adskiller sig markant fra dem, der bor på landet.

Det viser en ny, omfattende spørgeundersøgelse fra analysevirksomheden YouGov for ejendomsmæglerkæden Home, hvor 2.000 er blevet spurgt: Hvad tror du, et hus i dit lokalområde eller det sted, du har planer om at købe, er værd om et år, hvis du forestiller dig, at du køber boligen i dag?

Undersøgelsen afslører tydelige forskelle i, hvordan vi - afhængigt af køn, familiestatus og bopæl - forventer, at huspriserne vil udvikle sig i 2025.

Mænd er mest optimistiske
Svarene er generelt positive med en betydelig fremgang i vores forventninger sammenlignet med sidste års måling, idet 2024-tallene er angivet i parentes:

  • 40 procent forventer mere end 2 procent prisstigninger (30 procent).
  • Kun 5 procent regner modsat med mere end 2 procent prisfald (7 procent).
  • 31 procent forventer, at priserne forbliver nogenlunde uændrede (38 %).

Mens der generelt er enighed om, at huspriserne er på vej opad, viser undersøgelsen dog også interessante forskelle blandt befolkningen, hvor mænd er mest optimistiske. 45 procent af mændene mænd forventer mere end 2 procent i stigning mod kun 35 procent kvinder. Det er en signifikant forskel i undersøgelsen.

”Vi kan også se i vores undersøgelse, at langt flere mænd end kvinder svarer, at de har planer om at købe bolig. Forskellen kan skyldes, at mænd – som det viser sig i andre sammenhænge – ser på investering med en anden risikovillighed end kvinder, ” siger Martin Wiesener.

Mange børnefamilier forventer prisstigning
Familiestatus giver også synlige forskelle. Blandt børnefamilier, hvor mindste barn er under 7 år, er det næsten halvdelen, 48 procent, der forventer husprisstigninger på over 2 procent.

Gruppen tæller mange førstegangskøbere, altså familier der har brug for mere plads til de fremtidige familieplaner.

Det er langt flere end blandt familier med store børn eller ingen hjemmeboende børn. Her er det kun mellem 36-38 procent i disse grupper, der spår prisstigninger på over 2 procent.

Mest optimisme i de store byer
Ligeledes spiller geografien – ikke overraskende – også ind på synet. I hovedstadsområdet er optimismen størst. Her er det 53 procent af alle, der forventer disse stigninger. I byer over 100.000 indbyggere (Aarhus, Aalborg og Odense) er det 46 procent.

Mindste andel af de positive finder vi ifølge undersøgelsen uden for bymæssig bebyggelse, altså på landet. Kun 27 procent af indbyggerne her ser husene stige mere end 2 procent. På landet finder vi også flest med et negativt syn, nemlig 8 procent, der regner med en prisfald på mere end 2 procent.

Powerkurser Rosie

Psykisk vold briller annonce

Positiv kommunikation annonce

Womenomics annonce

Stereotyper annonce

Facebook site . annonce

Pengepsykologi og partnervold annonce

Presseklip annonce