Selv efter et samlivsbrud kan partnervolden fortsætte og antage nye former. For mange kvinder bliver systemerne, der skulle hjælpe, i stedet en del af problemet. Det påvirker mødres helbred, livskvalitet og job
12. januar 2025
'Hvorfor gik du ikke bare?' Det spørgsmål har mange voldsudsatte fået fra mennesker, der ikke ved, hvor svært det er at forlade en voldelig partner. Hvad mange heller ikke ved, er, at volden ikke nødvendigvis stopper, når en kvinde forlader sin voldelige partner. Mange kvinder oplever, at volden fortsætter gennem kontrol, manipulation og et uventet samspil med de myndigheder og systemer, der skulle beskytte dem. Det viser norsk forskning.
Fortsettelsesvold, som det kaldes på norsk, er et overset fænomen, der efterlader mange mødre fysisk og psykisk nedbrudte, mens deres livskvalitet og muligheder for at arbejde bliver drastisk reduceret.
Det er den norske professor, Margunn Bjørnholt, der står bag undersøgelsen. Hun er ekspert i vold og traumatisk stress og har gennem den omfattende undersøgelse belyst konsekvenserne af volden efter samlivsbrud for voldsudsatte mødre. Hendes forskning bygger på 46 interviews med kvinder, der har oplevet vold både før og efter, at samlivet er ophævet. Hovedbudskabet er klart: Volden ophører sjældent med forholdet. Den antager blot nye former - ofte med myndighedernes utilsigtede hjælp.
Myndighederne svigter
"Mange kvinder fortæller, at den vold, de oplevede under forholdet, var ingenting i forhold til den vold, der kom efter," forklarer Bjørnholt i rapporten. Et eksempel er en mor, der blev truet med, at hendes eksmand ville ødelægge hendes økonomi, hvis hun ikke gik med til hans krav. Efter bruddet indgav han gentagne bekymringsunderretninger til børne- og ungdomsforvaltningen, hvilket holdt hende fanget i en konstant kamp for at bevise sin forældreevne.
En gennemgående udfordring er mødrenes erfaringer med systemisk vold. Institutioner som familiecentre og retssystemer optræder ifølge undersøgelsen ofte som passive medspillere til gerningsmændene. Kvinder oplever eksempelvis, at deres bekymringer for børnenes sikkerhed bliver ignoreret, eller at de bliver stemplet som svære at samarbejde med, når de forsøger at beskytte deres børn.
Bjørnholt beskriver tilfælde, hvor kvinder bliver truet på deres økonomi eller modtager grundløse anklager fra eksmænd, som mobiliserer sociale myndigheder mod dem, hvilke holder kvinderne i konstante konflikter. En kvinde oplevede, at hendes eksmand manipulerede deres barn til at tro, at hun var voldelig, og optog falske anklager på video for at bruge dem i retten.
Konsekvenser for helbredet
Når volden fortsætter efter samlivsbruddet, rammer den ikke kun mødrene mentalt; den har også alvorlige fysiske konsekvenser. Mange kvinder rapporterer om stressrelaterede sygdomme, depression og i nogle tilfælde arbejdsløshed:
"En mor fortalte, hvordan hendes energi gik til at beskytte sine børn og klare hverdagen. Arbejdet blev umuligt," forklarer Bjørnholt.
En kvinde, der deltog i studiet, blev eksempelvis truet på livet af sin eksmand, hvilket tvang hende til at flytte gentagne gange og efterlod hende i konstant frygt. En anden kvinde fortalte, hvordan hendes eksmand systematisk undlod at betale børnebidrag, mens han samtidig forsøgte at ruinere hende med dyre retssager. Økonomisk vold spiller en rolle for mange, og nogle ender med at stå uden penge til at forsørge sig selv og deres børn.
Behov for at gentænke retssystemet
Bjørnholts forskning peger på behovet for at gentænke hjælpesystemerne og retssystemets rolle i Norge, men også i Danmark er der brug for en målrettet indsats for at ruste myndighederne til at række ud til voldsudsatte mødre i krise efter samlivets ophævelse:
Cecilie Dimanche Henriksen har skrevet speciale om voldsudsatte kvinders møde med de danske myndigheder. Af specialet fremgår det, at flere socialrådgivere, jurister, læger, sygeplejersker m.fl. aldrig har haft partnervold som en fast del af pensum på deres studier. Konsekvensen er, at stribevis af professionelle risikerer ikke at være klædt på til at gennemskue voldens dynamikker og møde voldsudsatte med professionalisme, indsigt og forståelse:
”I et voldeligt parforhold bliver kvinden ofte udsat for hjernevask, nedgøringer og manipulation. Hun får måske at vide af partneren, at hun er psykisk syg, skør eller ser syner. Effekten af denne form for manipulation bliver forstærket, hvis kvinden ikke bliver mødt med forståelse, når hun rækker ud efter hjælp. Ofte har kvinderne været udsat for psykisk vold, og det er det jo en voldsform, der kan nedbryde kvindens selvværd, selvtillid og selvforståelse. Det forstærker kvindens negative selvforståelse, hvis heller ikke professionelle tager hende alvorligt.” ”, påpeger Cecilie Dimanche Henriksen i et interview med Powerkvinderne.
Kilde: Fortsettelsesvold etter samlivsbruddkonsekvenser for mødres helse og livskvalitet
