Hvis du gennem flere år har levet med psykisk vold, kan du opleve, at din krop er i forhøjet alarm-beredskab, også efter at du er kommet ud af forholdet. Her kan TRE-metoden være hjælpsom, idet ’TRE’ står for ’Tension and Trauma Releasing Exercises’
Psykoterapeut Maja Saxkjær hjælper sine klienter med at ryste kropslig uro, tankemylder, søvnmangel, aggression og humørsvingninger ud af kroppen med TRE-metoden.
Psykisk vold sætter sine spor ikke kun i psyken, men også i kroppen. Det pres, du er udsat for, kan resultere i en følelse af, at din krop er i forhøjet alarmberedskab, også efter at du er kommet ud af forholdet. Her kan den såkaldte TRE-metode være en hjælp. 'TRE' er en forkortelse for ’Tension and Trauma Releasing Exercises’, hvilket vil sige øvelser, der får din krop til at slippe spænding og traumer.
Psykoterapeut Maja Saxkjær bruger TRE-metoden til at hjælpe sine klienter med at ryste spændinger ud af kroppen. Hun er tilknyttet misbrugsbehandlingssteder, hvor der er brug for denne form for traumebehandling for at afhjælpe kroppens uforløste reaktioner: Kropslig uro, tankemylder, søvnmangel, aggression, humørsvingninger.
”De symptomer, som disse kvinder ofte har, minder om PTSD, og metoden bliver også brugt til at behandle krigsveteraner”, fortæller Maja Saxkjær. Hun gør opmærksom på at metoden udelukkende er kropsarbejde:
”Under en TRE-behandling beskæftiger vi os derfor ikke med, hvad der ligger til grund for de kraftige reaktioner. Dette kan kvinderne arbejde med i eksempelvis psykoterapi.”
Bruges til behandling af krigsveteraner
Det er ikke kun kvinder – og mænd – der har været udsat for psykisk og andre typer af partnervold, som kan have gavn af TRE-metoden. Metoden bruges også til behandling af krigsveteraner, og den går i korte træk ud på at ryste ubehaget ud af kroppen:
”Vi ser metoden brugt i praksis, når en hund har været i en anspændt situation. Efterfølgende vil den ryste kroppen. Det er noget, hunden gør helt ubevidst for at ryste det pres af sig, den har været udsat for”, fortæller Maja Saxkjær, som vejleder sine klienter i, hvordan de via øvelser, der minder om yoga, kan fremkalde rystelser i kroppen, som skaber ro og tryghed.
En af Maja Saxkjærs klienter bor i øjeblikket på et krisecenter med sine tre børn, og hun vil gerne dele sine erfaringer med TRE-metoden, blot hun kan være anonym. Derfor er Sofia ikke hendes virkelige navn.
Overtryk og tankemylder
Sofia var ikke klar over, at hun i mange år var udsat for psykisk vold. Hendes ægtefælle, som også er far til hendes børn, havde nogle voldsomme humørsvingninger og kunne blive truende, og det resulterede i, at både Sofia og børnene måtte gå på listefødder.
”Det var helt ufatteligt stressende, og efter at have levet med de pres i flere år, blev jeg så nedbrudt, at jeg ikke magtede at passe mit arbejde. Jeg skulle hele tiden være på vagt og være klar til at beskytte børnene mod hans vrede og uforudsigelige adfærd. En dag blev konflikterne så voldsomme, at jeg måtte stille mig imellem ham og vores teenagesøn, fordi han truede ham. Heldigvis lykkedes det min søn at stikke af og løbe ud på vejen, men det hele var så dramatisk og kulminationen på flere års psykiske spændinger.”
Sofie fortæller, at hun var kørt helt ned, og efterhånden var hun kommet godt og grundigt i tvivl om, hvorvidt der var noget helt galt med hende. Måske var hun ved at blive skør. Det havde hendes mand nemlig fået hende til at tro:
”Efter episoden var jeg så panisk, at jeg simpelthen ikke kunne mere. Jeg har altid udadtil virket som en rigtig supermor, men nu ringede til en veninde og sagde, at hun måtte køre mig til psykiatrisk afdeling, hvis jeg var skør. Jeg måtte bare væk, og nogen måtte tage sig af børnene for mig. Jeg kunne ikke mere.”
Havde gjort alt for at få hjælp
Trods det store pres i dagligdagen, gjorde Sofia alt, hvad hun kunne for at holde sammen på familien. Familien var hendes store drøm, og hun ville så nødig slippe det glansbillede af kernefamilien, som hun så for sit indre blik. De havde både hus og børn sammen:
”Men jeg kunne se, at børnene ikke trivedes, og jeg kontaktede både skolen og kommunen. Alt så fint ud på facaden, så mange troede mig ikke, når jeg fortalte om, hvilke voldsomme symptomer børnene havde, når de var hjemme. Flere af dem fik skolevægring, og jeg kunne ikke få dem afsted, og jeg tror, at mange opfattede mig som en overpylret mor. Deres far kørte også op over, at børnene ikke kunne magte skolen, og igen bebrejdede han mig. ”
Flere år med psykisk vold
På krisecenteret har Sofia efterfølgende fået at vide, at børnenes skolevægring har hængt sammen med, at de var i mistrivsel på grund af den utrygge stemning i hjemmet, og det var også først på krisecenteret, at det gik op for Sofia, at hun var offer for psykisk partnervold, og at denne vold også ramte børnene.
”Jeg vidste slet ikke, at der var noget, der hed psykisk vold, og jeg var også overrasket over pludselig at befinde mig på et krisecenter, hvor jeg lige nu bor på et værelse med mine børn.”
Før Sofia flyttede på krisecenter, havde hun forsøgt familieterapi og parterapi, og hun havde også fået sin mand til at gå i terapi hos organisationen ’Dialog mod vold’, så han kunne lære at håndtere sin vrede på en bedre måde.
”Det hjalp lidt i perioder, men efter episoden, hvor jeg fysisk måtte stille mig imellem min mand og min søn, ringede jeg til Dialog mod vold. Det var under denne samtale at rådgiveren foreslog mig at tage kontakt til et krisecenter. Det var sidste udkald, før jeg brød fuldstændig sammen. Min veninde kørte os straks derover, da jeg fik at vide, at der var en plads til mig og børnene.”
Det har sat sig i kroppen
De mange år med psykisk vold har sat sig både i psyken og i kroppen. Sofia kontaktede Maja Saxkjær for at starte hos hende i terapi, fordi der er så mange traumatiske oplevelser, som det er nødvendigt at bearbejde:
”Det var under denne terapi, at Maja foreslog mig at prøve TRE-metoden. Metoden har virkelig hjulpet mig, og jeg håber, at jeg en dag selv kan lære at lave øvelserne. Det geniale ved metoden er, at min krop slapper af, når jeg har fået en behandling. Jeg har ikke været nede i kroppen i flere år, og derfor er det en fantastisk følelse efter en behandling pludselig at kunne mærke ro i kroppen. Jeg føler, at jeg kan mærke mig selv igen og mærke mine egen styrke.”
Når hjernen slår gnister
Den psykiske vold betyder, at du mere eller mindre er i konstant alarmberedskab, og det var netop det, Sofia oplevede:
”Det var som om, mit hoved var fyldt med tanker, og jeg nærmest havde kappet resten af kroppen fra. Jeg kunne slet ikke mærke mig selv mere.”
Denne oplevelse kan Maja Saxkjær kende fra mange af de kvinder, der går i terapi hos hende for at finde balancen efter at have være udsat for psykisk vold:
”Derfor er jeg utroligt glad for TRE-metoden som supplement til psykoterapi. Der er mange, som har det lidt svært med at slippe kontrollen, fordi kroppen begynder at ryste under øvelserne, men det er helt ufarligt, for du ligger på en madras på gulvet”, fortæller Saxkjær.
”Nogle kvinder oplever også, at den psykiske smerte har sat sig i kroppen. Det kan vise sig som en smerte i maven, og her får kvinderne mulighed for at drage omsorg for denne smerte, så de kan mærke, at det indre sår bliver helet.”
Sofie har boet på krisecenteret i nogle måneder, og hun er nu indstillet på at finde en lejlighed, hvor hun kan flytte ind sammen med børnene. Deres far har dem på samvær, og det fungere fint, selv om der altid er emner, som Sofia må tage hånd om og snakke med børnene om, når de er tilbage på krisecenteret.
Et opgør med barndommen
”Virkeligheden er, at deres far ikke er så god til det med følelser, måske fordi han selv er vokset op med vold i sit barndomshjem. Jeg er vokset op med en far, der drak, og derfor har jeg ikke lært at passe godt nok på mig selv. Jeg har altid haft fokus på andres ve og vel. Jeg har bare glemt at passe på mig selv, og det skal jeg til at lære.”
Samtidig erkender Sofia i dag, at hun har været med til at opretholde en facade, for alle mennesker omkring familien har ikke været klar over, hvilket nervepirrende helvede hun og børnene levede i bag hjemmets fire vægge i den pæne villa. Derfor har det været svært at få forståelse for, at hun er flyttet på krisecenter:
”Faktisk er det sådan, at nogle af mine nærmeste har sagt til mig, at jeg da ikke kan være bekendt at flytte væk på den måde og tage børnene væk fra deres far. Det er meget frustrerende, når mennesker – selv den nærmeste familie – ikke forstår, at jeg ikke er flyttet på krisecenter for sjov. På den anden side kan jeg godt forstå, at de er forvirrede, for de har jo set en tilsyneladende velfungerende familie, som så pludselig er faldet fra hinanden - og så er det nærliggende at tænke, at det nok er mig, der er blevet skør.”
Farvel til drømmen
Sofia vinker nu farvel til den drøm om kernefamilien, der havde brændt sig så fast på hendes nethinde, at hun var villig til at gøre stort set alt for at realisere den:
”Jeg anede ikke, hvem jeg var længere. Jeg var ude af mig selv. Ude af stand til at tale med ham. Jeg havde angstanfald og kunne ikke få luft. Nu skal jeg til at blive mig selv igen, og her hjælper det mig meget, at TRE-metoden får mig ned i kroppen. Den er en fantastisk fornemmelse at mærke mig selv igen.”
Sofie har nu sluppet håbet om, at hun kan få familielivet til at fungere:
”Jeg ved, at jeg må videre, og at jeg må slikke sårene og skabe en tryg base for mig selv og mine børn. For mig er det vigtigt, at jeg skaber en ny familiehistorie, så mine børn ikke gentager samme mønster med misbrug og vold. Derfor starter vi et helt nyt liv. Det bliver som at vende en supertanker, og jeg er først lige begyndt at dreje på rorpinden.”
