Mænd i toppen af erhvervslivet har tradition for at bære et mørkt jakkesæt, som kan signalere magt, autoritet og maskulinitet. Når en kvinde trækker i jakkesættet, er hun derfor med til at udfordre patriarkatet visuelt og bane vejen for mangfoldighed
3. oktober 2023
Af Anne-Mette Barfod
I dag fejrer vi Folketingets åbning, og når vi ser de mange politikere på tv-skærmen, står det klart, at virkelig mange mænd bærer jakkesæt i traditionelle, mørke farver. Det samme fænomen ser vi i toppen af erhvervslivet, hvor ledelser og bestyrelsesmedlemmer typisk toner frem på skærmen iført jakke og slips. På den måde er jakkesættet magtens uniform.
Eliten er domineret af mænd, hvilket fremgår af bogen ’Magteliten’, der er skrevet af sociologerne Anton Grau Larsen og Christoph Ellersgaard. De har kortlagt, hvordan lidt over 400 danskere tilhører den absolutte elite. Disse mennesker har stor indflydelse på de vigtigste politiske og økonomiske beslutninger i landet. Mænd udgør 80 procent af dette netværk og de kvinder, der er i eliten, er ofte gift med eller døtre af mændene. Kvinderne har sjældent selvstændige magtpositioner.
Et af bogens kapitler har overskriften ”Fars drenge og firmaets mænd” for at signalere, at magten går i arv, og at du har langt større chance for at blive topdirektør, hvis din far også har en magtfuld stilling. I kapitlet kan vi læse, at "lederne i det private erhvervsliv er den største og mest ensartede gruppe i magteliten. Det tager de samme uddannelser, køber de samme jakkesæt og flytter ind ved siden af hinanden.”
Jakkesættet er et power suit
Mange af elitens medlemmer har ifølge forfatterne de samme fritidsinteresser, de deler et verdenssyn og nogle bestemte værdier. To tredjedele af eliten bor i København eller i forstæderne, især langs kysten i Nordsjælland. Når de bærer jakkesæt, trækker de på en lang tradition, for jakkesættets historie begynder i England i 1600-tallet, hvor kong Charles II indførte en lov, der krævede, at adelen og det højere borgerskab skulle bære en enkel sort vest offentligt. I midten af 1800-tallet udviklede jakkesættet sig til den form, vi kender i dag, hvor jakke, vest og bukser er lavet af samme stof. I første halvdel af 1900-tallet var jakkesættet den almindelige påklædning for mænd i mange situationer.
Stadig den dag i dag bærer mange politikere og erhvervsmænd jakkesæt, og det er ikke kun den absolutte elite. Jakkesættet er i mange sammenhænge en slags magtuniform, der kan bruges til at tiltrække sig respekt og fremhæve bærerens kompetencer og selvtillid - selv om den naturligvis også bruges til særlige, festlige lejligheder.
Nogle farver er mere magtfulde og formelle end andre, og farverne mørkeblå, grå og sort er nogle af de mest populære farver på jakkesæt. Det er 'drengefarver', som vi forbinder med maskulinitet. På den måde er jakkesættet med til at iscenesætte et billede af manden, som professionel, magtfuld, kompetent, rationel og troværdig.
Karrierekvindens uniform
I takt med at stadig flere kvinder uddanner sig og gør karriere, er det kun naturligt, at kvinderne lader sig inspirere af jakkesættet for at tilpasse sig flokken i ledelser og bestyrelser og signalere magt. Mange kvinder tager også en mørk jakke på til lønforhandlinger, og i 1980'erne var det populært med store skulderpuder til kvinder, som derved fremstod bredskuldrede.
Eftersom jakkesættet traditionelt er blevet båret af mænd i magtfulde positioner, kan det ses som et symbol på patriarkatet – på mandlig dominans, autoritet og status i samfundet. Når kvinder bærer jakkesæt, kan det være en måde at udfordre eller tilpasse sig til de patriarkalske normer og forventninger, som hersker i visse situationer og miljøer. Det kan naturligvis også være et udtryk for kvinders personlighed, smag og humør, eller det kan være en måde at fremstå mere assertiv og autoritær på som kvinde.
I mange år har vi set karrierekvinder i figursyede jakker, men i dag ved Folketingets åbning i dag kunne vi se, at mange kvindelige politikere har smidt jakken, og at magten her i 2023 også kan gå i kjole. Statsminister Mette Frederiksen (S) holdt således åbningstalen iført en knaldrød kjole. Kjolen adskiller hende på godt og ondt fra flokken af mørke jakkesæt, som dominerer på de tunge ministerposter.
Kvindelige rebeller
Når kvinder bærer business suits bidrager de bevidst eller ubevidst til at nuancere jakkesættet og dermed også patriarkatets selviscenesættelse. Det kan være ved at vælge utraditionelle eller feminine farver og mønstre eller ved at supplere business-jakken med smykker, bluser eller håndtasker, der bryder med det traditionelle power look. Det kan være i form af blomstrede jakker, leopardbluser eller langt hår. Kvinder skiller sig dog ud fra flokken af mænd i jakkesæt alene i kraft af at være kvinder.
Nogle kvinder kan ganske givet føle, at jakkesættet giver dem mere magt, respekt og troværdighed i topledelser, der er domineret af mænd. I den situation handler det om at tilpasse sig normerne. Der er helt sikkert også kvinder, som bærer feminine udgaver af jakkesættet, fordi det udtrykker deres personlighed, smag og humør. Andre kan bruge jakkesættet som et strategisk værktøj til at overraske, imponere eller influere et publikum, og på den måde kan jakkesættet for kvinder være et værktøj til selviscenesættelse, ligesom det er for mange mænd.
Der er imidlertid ingen tvivl om, at der for mange er noget trygt og forudsigeligt i jakkesættet. Mange mænd trækker nok i det mørke sæt til Folketingets åbning for at holde på traditionerne. På den måde er der også en tryghed og forudsigelighed i at bære det traditionelle jakkesæt.
Imidlertid er det glædeligt, at mange topledelser i disse år løsner slipset, og at vi ser stadig flere mænd uden slips. Opgøret med magtens traditionelle uniform kan bidrage til mangfoldighed og inklusion - også for mænd, der foretrækker jeans.
Anne-Mette Barfod er stifter af Powerkvinderne og partner i Genderwise, der arbejder med virksomheders og organisationers kommunikation, branding og iscenesættelse i forhold til køn.
